Foto af Økonoma
Job

Økonoma

Jobbet som økonoma består af såvel praktisk køkkenarbejde som administrativt kontorarbejde og planlægning.

Fakta

Arbejdssteder:
Hospitaler, Plejehjem, Børne- og ungdomsinstitutioner
Stillingsbetegnelser:
Økonoma, Cateringleder, Kostvejleder

For begge områder gælder det, at arbejdet forudsætter et stort kendskab til sund kost og dens betydning for helbredet. En økonoma beskæftiger sig typisk med kostplanlægning og madindkøb til patienter på bl.a. plejehjem og hospitaler. Det er derfor vigtigt, at du som økonoma har forståelse for kostens indflydelse på sygdomme.

Jobbet indebærer, at du har det overordnede ansvar for kosten på den institution, hvor du er ansat. Der er i de sidste år kommet større fokus på madens betydning for helbreddet, og der er således brug for økonomaer mange forskellige steder. Du kan finde beskæftigelse i både offentligt og privat regi, og du kan arbejde med såvel unge som ældre.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

økonoma på hospital planlægger indkøb
Planlægning - Økonomaen foretager indkøb af madvarer sammen med sin assistent.

Som økonoma eller cateringleder er du uddannet til at stå for kosten på hospitaler, sygehuse, plejehjem og tilsvarende institutioner. Kost og sundhed hænger nøje sammen, ikke mindst når det drejer sig om syge og svækkede.

Det er din opgave at planlægge den daglige kost, så der både tages hensyn til økonomien og til sundheden. Du skal også tilrettelægge indkøb af varer, aftale priser med leverandører og kontrollere kvaliteten af råvarerne.

Det er også din opgave at sikre dig, at de mange forskellige slags råvarer, som indgår i kosten, bliver opbevaret forsvarligt og korrekt, så kvaliteten hele tiden er i orden. Endelig skal arbejdet i køkkenet nøje planlægges, og økonomaen står for ledelsen af det daglige praktiske arbejde.

Når hensyn til syge og alderdomssvækkede stiller særlige krav til kostens sammensætning og behandling, udarbejder økonomaen særlige kostplaner. På store institutioner kan dette arbejde foregå i samarbejde med en klinisk diætist.

Økonomaer/cateringledere, som både kan være kvinder og mænd, arbejder i mange forskellige slags institutioner, og derfor varierer deres opgaver meget fra sted til sted.

Såvel den personalemæssige ledelse som den økonomiske giver meget administrativt arbejde, så der er også en del tid ved skrivebordet.

Arbejdsplads

Økonomaer arbejder især inden for institutionsområdet og social- og sundhedssektoren. Det kan være i børne- og ungdomsinstitutioner, på plejehjem, hospitaler, i restauranter, i sportsklubber og sportsarenaer, gymnasier og erhvervsskolers kantinekøkkener samt inden for voksenundervisning. Andre ansættes i supermarkeders delikatesseafdelinger og som praktiserende kostvejledere og diætister.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2019), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Økonoma37.105 kr.31.770 kr.36.738 kr.

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Fremtidsmuligheder

Der findes flere stillingsbetegnelser for de job, som uddannede professionsbachelorer i ernæring og sundhed med speciale i cateringledelse kan søge, fx. cateringleder, køkkenchef eller økonoma.

Man kan også være ansat på forskellige ledelsesniveauer alt efter institutionens størrelse, som cheføkonoma, afdelingsøkonoma eller økonomaassistent.

Nogle står for den overordnede administration og planlægning, andre fungerer som mellemledere, og atter andre udfører først og fremmest praktisk køkkenarbejde.

Mere uddannelse

Kost & Ernæringsforbundet vejleder om muligheder for efteruddannelser og afholder konferencer, temadag, fyraftensmøder o.l.

Få mere at vide

Kost & Ernæringsforbundet
www.kost.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent inspiration i jobartiklerne.

Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.
Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.

Få hjælp til at vælge job og se mulige uddannelsesveje.

To eVejledere i gang med vejledning.
To eVejledere i gang med vejledning.

Tag fat i vores eVejledere og få hjælp via telefon, mail eller chat.