Send siden
Der er sket en fejl..
- Udfyld venligst din e-mail adresse.- Udfyld venligst modtagers e-mail adresse.
En mejeritekniker er en procesteknolog med speciale i mejeridrift.
Arbejdet handler primært om produktion, kontrol og udvikling i fødevarevirksomheder, oftest mejerier. Mejeriteknikeren deltager i produktionen af forskellige former for mælk, smør, ost eller mælkepulver.
Mejeriteknikeren arbejder i produktionsafdelinger, hvor de fører tilsyn med fremstillingen af de forskellige produkter. Fremstillingen foregår ved hjælp af maskiner, der bliver overvåget af mejeriarbejdere og mejerister.
Om jobbet
Procesteknologer fungerer normalt som driftsledere eller mejeriledere og skal kunne tage stilling til de tekniske og økonomiske problemer, der kan opstå i forbindelse med driften og ledelsen af virksomheden. Det betyder, at der også kan være en del skrivebordsarbejde.
I virksomhedernes laboratorier fører du kontrol med levnedsmidlernes kvalitet og sammensætning, fx deres indhold af fedt og protein. Du undersøger også bakterieindholdet.
Procesteknologer kan også medvirke ved produktudvikling. Her kan de, fx sammen med mejerister og mejeriingeniører, beregne og tilrettelægge produktionen samt lave forsøg i forbindelse med udvikling af nye produkter.
Arbejdsplads
De fleste procesteknologer inden for mejeridrift får arbejde i mejerivirksomheder eller inden for anden levnedsmiddelindustri, fx bryggeri- og konservesvirksomheder. Men nogle arbejder også i medicinalindustrien eller i den kemiske industri.
En del arbejder i udviklingslandene rundt om i verden. Procesteknologer giver teknisk og administrativ hjælp til at sætte en produktion i gang. De kan også uddanne det lokale personale.
Løn
Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2009), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.
Privat
Mejeritekniker
25.510 kr.
Kilde: Danmarks Statistik
Se forklaring til lønoplysninger
Aktuelle beskæftigelsesmuligheder
Klik på en stillingsbetegnelse og se de aktuelle jobmuligheder i de forskellige egne af Danmark.
Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Se en Forklaring på aktuelle beskæftigelsesmuligheder.
Fremtidsmuligheder
Der er gode beskæftigelsesmuligheder både i ind- og udland. Det gælder såvel inden for mejerivirksomhed som inden for anden levnedsmiddelindustri.
En procesteknolog har ofte en ledelsesfunktion i virksomheden. Det kan fx være som mellemleder eller driftsleder.
De faglige organisationer tilrettelægger efteruddannelseskurser for deres medlemmer.
Få mere at vide
Dansk Industri (DI)www.di.dk
Danske Mejeristers Fagforeningwww.mejeristen.dk
Foreningen af mejeriledere og -funktionærerwww.maelkeritidende.dk
Fødevareforbundet (NNF)www.nnf.dk
Fakta
Arbejdssteder: Mejerier, isfabrikker, andre fødevarevirksomheder
Stillingsbetegnelser: Mejeritekniker, procesteknolog, driftsleder
Mulige uddannelser
Procesteknolog
Søg job
Job der ligner
Vis alle (10)
Mød en ...
Andre så også