Virksomheder i Danmark

Når man snakker om virksomheder, skelner man mellem firmaer og arbejdssteder.

Firmaet er det overordnede, koncernen, som er juridisk og økonomisk ansvarlig for virksomhedens drift. Firmaet kan have hovedkontor et sted - fx i udlandet - og arbejdspladser mange forskellige steder.

Et arbejdssted ligger på en fysisk adresse, som kan være mange forskellige steder. Tænk fx på et rederi, som har hovedkontor i København og arbejdspladser på skibe, der sejler over hele verden.

Arbejdsstederne er altså der, hvor den fysiske produktion af firmaets varer eller tjenesteydelser finder sted. Antallet af arbejdssteder er naturligvis højere end antallet af firmaer.

Privat og offentlig virksomhed

De fleste erhvervsvirksomheder er private, det vil sige, de er ejet af private investorer. Den private sektor er næsten dobbelt så stor, idet godt to tredjedele af alle job ligger i private virksomheder.

Kilde: Danmarks Statistik 2012.

Specielt inden for landbrug og fiskeri er arbejdsstederne meget små, da omkring 90 procent af arbejdsstederne i disse brancher har under fem job. De fleste arbejdssteder omfatter kun ét job, og det er som hovedregel ejeren selv, der arbejder på dette arbejdssted.

Den offentlige sektor omfatter offentlig forvaltning (fx rådhuse) og service (fx plejehjem) samt de offentligt ejede selskaber (fx DSB), der driver forretning. Cirka en tredjedel af alle job er i den offentlige sektor.

Job inden for social beskyttelse udgør cirka en tredjedel af alle job inden for den offentlige sektor. Godt en femtedel af jobbene findes inden for undervisningssektoren, mens omkring en fjerdedel af jobbene findes inden for sundhedsvæsenet.

Den danske erhvervsstruktur har gennemgået en meget kraftig udvikling i de seneste årtier. Danmark er gået fra at være et landbrugs- og industrisamfund til at blive et samfund, hvor tjenesteydelser er dominerende.

Kilde: Danmarks Statistik 2012.

I Danmark er der ca. 300.000 virksomheder. De danske virksomheder er kendetegnet ved mange små firmaer og kun få store firmaer. 92 procent af de danske firmaer har under ti ansatte.

Alligevel arbejder godt 1,3 milioner fuldtidsansatte – eller 62 procent af det samlede antal fuldtidsansatte – i de største firmaer med 100 eller flere fuldtidsansatte.

Antal firmaer og antal fuldtidsansatte 2009

Den største koncentration af store virksomheder i den private sektor findes inden for finansiering og forsikring, hvor 81 procent er beskæftiget i de største firmaer, mens denne gruppe kun står for 5procent af de fuldtidsansatte inden for landbrug, skovbrug og fiskeri.

I dag arbejder tre ud af fire i de tjenesteydende erhverv. Det er både private tjenesteydelser i form af handel, transport, finansiering, videnservice og personlige tjenesteydelser og offentlige tjenesteydelser over for borgerne.

Du kan se mere om virksomhederne og arbejdsstederne hos Danmarks Statistik.

Kilde: Danmarks Statistik 2012.

Det er inden for industrien, at de rigtig store firmaer findes, selv om de udgør mindre end hver tiende af alle firmaer i Danmark.

Næsten halvdelen af arbejdsstederne ligger i Jylland, mens knap 1/3 findes i hovedstadsområdet.

I gennemsnit er der omkring 10 job pr. arbejdssted, men arbejdsstederne er af meget forskellig størrelse ligesom firmaerne.

Langt de fleste af arbejdsstederne er små. På to tredjedele af arbejdsstederne er der mindre end 5 job. Der er faktisk kun omkring 8.600 arbejdssteder i Danmark med 50 eller flere job.

De meget små arbejdssteder findes specielt inden for landbrug og fiskeri. Her har over 90 procent af arbejdsstederne under 5 job. De fleste arbejdssteder omfatter kun et job, og det er som hovedregel ejeren af gården eller fiskekutteren.

De store arbejdssteder er koncentreret omkring de store byer og specielt i Københavns Kommune.

De største arbejdssteder findes i industrien og inden for tjenesteydelser. Det er fx fabrikker, der laver industriprodukter eller fødevarer.

For tjenesteydelsesgruppen er det specielt inden for offentlig administration, at mange af arbejdsstederne er store.

Firmaernes omsætning er udtryk for, hvor meget økonomisk aktivitet der er i firmaet. Og dermed også udtryk for, hvor mange job der er i firmaet.

Succesen består i, hvor mange penge firmaerne kan tjene, altså hvor meget af omsætningen der er overskud, når udgifterne er betalt, og de ansatte har fået løn.

Industrifirmaer står direkte for 42 procent af salget af varer og tjenester til udlandet. Eksport er et udtryk for, hvor godt det går forretningen Danmark, når firmaerne betaler skat af deres handel med udlandet.

Modsat i industrien er bygge og anlæg helt overvejende et hjemmemarkedserhverv, hvor eksporten kun udgør ca. 1 procent af den samlede omsætning.

En betydelig del af industriens eksport består af forarbejdede landbrugs- og fiskerivarer.

Udenlandsk ejede firmaer i Danmark

Nogle firmaer er dansk ejet og andre udenlandsk ejet. Det vil sige, at pengene, som er skudt i firmaet, enten kommer fra Danmark eller fra firmaer i andre lande.

Eksempler på det er danske afdelinger af det amerikanske Coca Cola og en række hotelkæder. Det kan også være "danske" firmaer, som er ejet af udenlandske investorer.

Udenlandsk ejede firmaer står for 23 procent af den samlede omsætning i den private sektor i Danmark, selvom de kun udgør 1 procent af det samlede antal firmaer i den private sektor.

Cirka 20 procent af de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i den private sektor er ansat i firmaer med udenlandske ejere.

De udenlandsk ejede firmaer står altså for en større andel af omsætningen med en mindre andel af beskæftigede.

Det er fint, fordi de skaber job i Danmark. Et minus er dog, at mange udenlandsk ejede firmaer ikke betaler skat af deres overskud til den danske stat.

Skabelse af ny viden og anvendelse af den i form af nye produkter og produktionsprocesser eller tjenesteydelser er meget vigtige drivkræfter i erhvervslivets dynamik og fornyelse. Det er derfor, det er så vigtigt, at vi i Danmark er så gode til at finde på og få nye idéer.

Denne nye viden skabes gennem forskning, udvikling og innovation, der kan foregå både i private virksomheder og inden for det offentlige.

Den private sektor står for ca. 2/3 af de samlede danske udgifter til FoU

Hvis et lands erhvervsliv skal klare sig i konkurrencen, skal der hele tiden startes nye firmaer, da de skaber økonomisk vækst, nye job, fornyelse af produktionsprocesser og produkter.

Der blev etableret næsten 27.400 nye firmaer i 2009, mens tallet i 2008 lå på næsten 37.200. Heraf startede 22 procent inden for erhvervsservice, mens kun 4 procent af de nye firmaer startede op inden for industri.

Kilde: Danmarks Statistik 2012.

De nye firmaer er sårbare i starten af deres levetid. Lige over 29 procent af de nystartede firmaer i 2008 var ikke længere aktive i 2009. 44 procent af de nye firmaer fra 2005 var stadig aktive i 2009.

I 2009 ophørte flere firmaer (40.573), end der startede.

Udviklingen inden for den danske erhvervsstruktur kan illustreres ved at se på firmaernes salg i perioden 2001-2009. Omsætningen i alle de viste brancher i nedenstående figur steg indtil 2008 og faldt derefter, men der er store forskelle branchegrupperne imellem.

Kilde: Danmarks Statistik 2012.

Omsætningen i videnservice steg med 73 procent i perioden indtil 2008, men er faldet til et niveau på 65 procent over 2001-niveauet i 2009.

Bygge og anlæg oplevede et boom i omsætningen frem til og med 2007 på 50 procent, hvorefter væksten bremsede kraftigt op i 2008. I 2009 fulgte et stort fald i omsætningen i bygge og anlæg til et niveau på 18 procent over 2001-niveauet.

Se også Fra industrisamfund til vidensamfund.

Artikler om arbejdsmarkedets brancher.