Løn i ug.dk

I UddannelsesGuiden oplyser vi ikke om den løn, der aftales mellem ansat og arbejdsgiver eller som fremgår af en overenskomst på området. Aftalt løn varierer alt for meget inden for sammenlignelige job til at give mening i en generel beskrivelse.

Derimod oplyser vi om den samlede gennemsnitlige fortjeneste pr. måned for alle nyansatte, der udførte de samme jobfunktioner.

Med samlet fortjeneste menes både den optjente løn før skat, lønmodtagerens og arbejdsgiverens bidrag til pension og ATP, værdien af personalegoder og uregelmæssige betalinger, som alle er omregnet til fuld normal arbejdstid.

Personalegoder omfatter fx værdien af fri bil, kost og logi. Uregelmæssige betalinger kan være bonus, individuel lønregulering o.l.

De aktuelle tal stammer fra den senest opgjorte statistik og gælder indkomståret 2009.

Danske virksomheder indberetter årligt til Danmarks Statistik den faktiske fortjeneste for virksomhedens ansatte i forskellige jobfunktioner. Det er disse indberetninger, der danner grundlag for oplysningerne i UddannelsesGuiden.

I materialet indgår data på ca. 1.700.000 personer fra omkring 22.000 virksomheder.

Beregning af gennemsnitslønninger bygger på data, som har gennemgået en detaljeret fejlsøgningsproces. Trods denne proces, kan datamaterialet indeholde informationer, som i et vist omfang er behæftede med fejl. Jobgrupper bestående af meget få personer vil i højere grad påvirkes heraf.

Den oplyste løn omfatter lønmodtagerens månedlige fortjeneste i forbindelse med ansættelsesforholdet i forhold til fuld tid. I beløbet indgår såvel lønmodtagers som arbejdsgivers andel af eventuelle bidrag til pensionsordninger og indtægter i form af A-skattepligtige personalegoder, fx mobiltelefon, pc og lignende.

Formålet med statistikken er at skabe sammenlignelighed mellem den faktiske fortjeneste i de enkelte job og arbejdsfunktioner uanset ansættelsesform og ansættelsesvilkår. Danmarks Statistik har defineret nogle lønstatistiske begreber til at sikre en sådan sammenlignelighed.

Der findes mange forskellige ansættelsesformer og ansættelsesvilkår for lønmodtagere. Nogle personer får løn under ferie og på skæve helligdage. Andre opsparer feriepenge og/eller søgne-/helligdagsopsparing. Nogle får løn under sygdom, mens andre får udbetalt sygedagpenge.

Nogle personer har en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning, mens andre har en ordning, hvor de selv bidrager til pensionsopsparingen helt eller delvis. Nogle personer får beregnet deres løn på grundlag af antal arbejdede timer, mens andre har en fast månedsløn osv.

Nogle steder oplyses gennemsnitsløn for 'mellem uddannelsesniveau' eller 'højt uddannelsesniveau'. Mellemniveau refererer til uddannelser af 2-4 års varighed, fx professionsbachelor eller diplomingeniør. Højt niveau refererer til uddannelser på universitetsniveau, fx kandidat, civilingeniør mv.

Hvis du vil kende et fags overenskomstmæssige løn, skal du kontakte den pågældende faglige organisation.

Kun for elever på erhvervsuddannelser oplyses den løn, der er aftalt i overenskomsten. For ansatte i Forsvaret oplyses tilsvarende den løn, der gælder for ansættelsesforholdet.

En række job har ikke noget fast ansættelsesforhold. Konsulenter, freelancere, selvstændige og andre leverer arbejdsopgaver og ydelser, der aflønnes med et fast honorar for den enkelte opgave eller ydelse. For disse grupper oplyses indkomsten som et anslået niveau, fx 30-40.000 kr. om måneden.

I ganske få tilfælde oplyses ingen lønindtægt. Det gælder dels visse typer job, der udføres af selvstændige som enkeltstående ydelser, dels job, som kun udføres af ganske få personer og endelig job, der ikke indgår ikke i Danmarks Statistiks materiale.

Læs mere om national lønstatistik på Danmarks Statistik.