Organisationer og foreninger er fællesbetegnelser for en lang række kollektive sammenhænge, som mennesker opretter og indgår i for at yde tjenester, varetage interesser, fremme krav, udøve magt og realisere fælles mål.
Arten og antallet af organisationer er derfor meget omfattende. Forenings- og organisationskulturen i Danmark er veludbygget, hvilket kan tages som udtryk for, at mange gerne vil have indflydelse på deres eget liv. Det er et billede på interessen og indflydelsen i det danske samfund.
En meget stor del af dem er faktisk så store og velorganiserede, at de også er arbejdsplads for en masse mennesker.
Organisationer og foreninger inden for undervisning og skole, miljø og natur, politik mv. samt faglige organisationer og organisationer på arbejdsmarkedet bruger i stort omfang lønnet arbejdskraft.
(Desuden findes foreninger, der er helt afhængige af frivillige, og som ikke omtales her. De udgør 80 procent af alle foreninger. Det største frivillige arbejde målt i arbejdstimer findes i idrætsforeningerne. Til denne kategori af organisationer hører også det frivillige sociale arbejde, der udføres i samarbejde med det offentlige).
Arbejdsmarkedet har en meget fast struktur af organisationer, der dels yder service til deres medlemmer, og dels plejer medlemmernes interesser på det faglige, økonomiske, juridiske og - ikke mindst - det politiske plan.
Nogle varetager interesserne for en branches vilkår, mens andre arbejder for virksomhedernes interesser som arbejdsgivere, eller de arbejder for lønmodtagernes interesser.
Alle disse organisationer, foreninger og sammenslutninger har ansat personale til at udføre en række administrative opgaver. De ansætter også undervisere, informationsmedarbejdere, it-folk og konsulenter, der er eksperter på et bestemt fagligt område, som foreningen arbejder med.
Arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer er organisationer eller forbund, hvis aktiviteter er koncentreret om fremme af forholdene inden for en bestemt branche, et geografisk område eller en administrativ enhed.
De væsentligste aktiviteter består i formidling af information, repræsentation over for det offentlige, public relation-arbejde og overenskomstforhandlinger. Læs mere om arbejdsgivernes organisationer.
Til denne type organisationer hører også handelskamre, håndværkerlaug, landboforeningernes landsorganisationer, lokale erhvervsråd, brancheforeninger og centerforeninger.
Fagforeninger og fagforbund er sammenslutninger af arbejdstagere, som først og fremmest har til formål at repræsentere deres synspunkter i lønspørgsmål og spørgsmål vedrørende arbejdssituationen samt i koordinering af fællesaktioner.
Hertil hører aktiviteter, der udøves af industriforbund, fagforeninger sammensat af tilsluttede afdelinger og lønmodtagerorganisationer sammensat af tilsluttede fagforeninger på basis af fag, geografisk område, organisationsstruktur eller andre kriterier. Læs mere om fagforeninger og fagforbund.
Faglige, oplysende foreninger er foreninger, hvis medlemmer har en særlig tilknytning til en bestemt disciplin, et erhvervsmæssigt eller teknisk fagområde. Hertil hører sammenslutninger af medlemmer, som har specialiseret sig inden for videnskabelige, akademiske og kulturelle aktiviteter, fx forfattere, malere, kunstnere og journalister.
Aktiviteterne består hovedsagelig i formidling af viden, fastsættelse af og kontrol med overholdelsen af normer for normal praksis, repræsentation over for det offentlige samt arbejde med public relation.
Ud over de faglige organisationer findes der foreninger, der tager sig af næsten ethvert forhold i et moderne samfund. Nogle arbejder med menneskelivets problemer og udfordringer.
Andre, såkaldte interesseorganisationer, varetager vores interesser som forbrugere, som lejere eller som forældre. Andre igen er med til at organisere vores fritid eller vores forhold til dyr.
Religiøse institutioner og foreninger (anerkendte trossamfund) er den danske folkekirke, den romersk-katolske kirke, frikirker, det mosaiske trossamfund, Jehovas Vidner, missionsselskaber m.v.
Religiøse bevægelser og foreninger omfatter også Det Islamiske Trossamfund samt de kristne menighedsråd, der ud over det kirkelige arbejde kan stå for drift af kirker og kirkegårde.
Politiske partier har medlemsforeninger og ungdomsorganisationer. Disse organisationers funktion er bl.a. at få opstillet og valgt medlemmer til repræsentative forsamlinger. Aktiviteterne i partiet kan også omfatte formidling af oplysninger, public relation-arbejde, tilvejebringelse af pengemidler m.v.
Andre politiske og ideologiske organisationer omfatter organisationer, som ikke er direkte tilknyttet et politisk parti, men som arbejder for at fremme sager af offentlig interesse ved hjælp af oplysningskampagner, politisk indflydelse, tilvejebringelse af midler mv.
Det kan også være organisationer som arbejder for beskyttelse og forbedring af vilkårene for særlige grupper, fx etniske grupper og andre minoritetsgrupper. Eller det kan være organisationer, der arbejder for beskyttelse af natur og miljø.
Organisationer og foreninger i øvrigt omfatter lejerforeninger, friluftsorganisationer, spejderorganisationer, campingorganisationer og Dansk Vandrelaug.
Forbrugerorganisationer er bl.a. Forbrugerrådet, Dansk Cyklist Forbund, FDM, borgerinitiativer, protestbevægelser, miljø- og økologibevægelser og dyreværnsforeninger.
Desuden findes oplysende og kulturelle foreninger og institutioner, som fx musikforeninger, kunstforeninger, lokalhistoriske foreninger mv.
Særlige ungdomsorganisationer er bl.a. elevråd, Danske studerendes Fællesråd, ungdomsorganisationer, studenterforeninger, klubber og broderforbund m.v.
For at arbejde i en interesseorganisation kræves naturligvis de nødvendige faglige kvalifikationer og uddannelse. Men det er desuden en fordel - og nogle steder et krav - at man deler holdninger med foreningen og personligt engagerer sig i dens arbejde.
Se også Internationale organisationer og organer.
Beskæftigelse i branchen handler om organisations- og fagpolitisk arbejde,
akademisk administrativt arbejde,
arbejde med sprog,
juridisk arbejde,
kontor- og sekretærarbejde
samt biblioteks- og museumsarbejde.
Afhængig af organisationens eller foreningens art, udfører de ansatte desuden
kirkeligt arbejde,
pædagogisk arbejde,
socialrådgivning mv.,
psykologarbejde
eller arbejde med anden undervisning.
Antal beskæftigede
Lidt over 31.000 mennesker har deres professionelle arbejde i en forening eller en organisation.
Jobmulighederne er størst og ressourcerne flest i de mest magtfulde organisationer. Jo vigtigere sager, en organisation varetager, jo flere penge sættes af til arbejdet. Og dermed bliver der behov for et fast personale til at udføre dette arbejde.
Interesseorganisationer inden for erhvervs- og arbejdslivet er de virkelig stærke - både hvad angår medlemstal, ressourcer og indflydelse. Det er også fra disse organisationer, at myndighederne udpeger medlemmer til offentlige råd og udvalg. Der er formelle og uformelle kontaktformer, og kontakt mellem organisationerne og myndighederne finder hyppigt sted.
De svagest organiserede interesser finder vi i foreninger fjernt fra produktionslivet. Det er foreninger, der tager sig af forhold for børn, pensionister, forbrugere, kronisk syge osv.