Virksomhederne i denne branche tilbyder en række serviceydelser, hvor de formidler driftspersonale til at udføre hjælpetjenester på en kundes ejendom.
Opgaverne løses ofte i en kombination af tjenester som fx almindelig indendørs rengøring, vedligeholdelse, bortskaffelse af affald, vagt og sikkerhedstjeneste, postforsendelse, modtagelse, vask o.l. til støtte for aktiviteter i ejendomme.
Virksomhedernes driftspersonale udfører disse hjælpetjenester, men er ikke involverede i kundens kernevirksomhed eller aktiviteter i øvrigt. Der kan være tale om jobfunktioner som selvstændige viceværter og såkaldt Handyman.
Andre virksomheder tilbyder almindelig indvendig rengøring af bygninger af enhver art, udvendig rengøring af bygninger, specialrengøring af bygninger og anden specialrengøring, rengøring af industrimaskiner, indvending rengøring af tanke på tankvogne og tankskibe, desinfektion og skadedyrsbekæmpelse i bygninger og industrimaskiner, flaskerensning, gadefejning, rydning af sne og is.
Almindelig rengøring i bygninger består hovedsageligt i indvendig rengøring, selv om de kan omfatte rengøring af tilknyttede udvendige områder, som fx vinduer og gange.
Anden rengøring kan foregå udvendig, fx som facaderensning af kontorer, fabrikker, butikker, institutioner og andre bygninger til erhvervsformål samt beboelsesejendomme.
Det kan også være skorstensfejning og rengøring af pejse, ovne, forbrændingsovne, kedler, ventilationskanaler og udluftningsanlæg. Endelig kan det være vinduespudsning og -polering.
Desuden tilbydes rengøring og vedligeholdelse af svømmebassiner, rengøring af tog, busser, fly mv.
Mere specielt kan det være flaskerensning eller indvendig rengøring af tanke på tankvogne og tankskibe, desinfektion og skadedyrsbekæmpelse, samt gadefejning og rydning af sne og is.
En gruppe af virksomheder arbejder med landskabspleje, hvor de tilbyder plantning, pleje og vedligeholdelse af parker og haver til private og offentlige boliger, offentlige og halvoffentlige bygninger (skoler, hospitaler, administrative bygninger, kirker mv.).
Desuden passer de kommunale anlæg som parker, grønne områder og kirkegårde samt grønne områder omkring industri- og forretningsbygninger.
De udfører desuden beplantninger til bygninger, fx taghaver, facadebeplantninger, indendørs haver, beplantninger langs veje, jernbanelinjer, vandveje, havne mv. De tilplanter også sportspladser, legepladser og andre arealer til rekreative formål, herunder offentlige græsplæner til solbadning, golfbaner mv.
Nogle har specialiseret sig i pasning af bassiner, vådområder, damme, svømmebassiner, grøfter, vandløb og spildevandsanlæg. Andre arbejder med genplantning af træer, dyrkning af træer og udførelse af trækirurgi for planter.
Nogle udfører desuden beplantning og landskabsarkitektarbejder til beskyttelse mod støj, vind, erosion, synlighed og blænding. Andre arbejder på arealer, der ikke er landbrugs- og skovbrugsarealer, fx naturgenopretning, genopdyrkning, isoleringsområder, jordforbedring samt områder og reservoirer for kontrolleret oversvømmelse mv.
I disse typer opgaver indgår også mindre opgaver, fx med anlæg af gangstier, omformning af jordarealer eller opførelse af støttemure.
Medarbejdere, som er beskæftiget inden for ejendomsservice udfører Arbejde med ejendomsservice,
Arbejde med betjening af varmeanlæg mv., Anlægsgartnerarbejde, Rengøringsarbejde mv.,
Renovationsarbejde og i mindre omfang Andet bygningsarbejde.
Antal beskæftigede
Antallet kan ikke oplyses, da disse typer af job findes inden for anlægsgartnervirksomhed, maskinstationer og anden byggevirksomhed.