Det samlede antal nyuddannede kandidater i 2011 inden for det sundhedsvidenskabelige hovedområde var ca. 1.600. Læger, tandlæger og farmaceuter udgør de største grupper af de lange sundhedsvidenskabelige uddannelser.
På professionsbacheloruddannelserne inden for sundhed er produktionen på ca. 3.000 årligt.
Det generelle billede har længe været præget af mangel på læger og sygeplejersker. Som noget nyt er der er også ved at være mangel på tandlæger.
Sygeplejerskerne er dog på det seneste gået fra ubesatte stillinger til ledighed for de nyuddannede.
Gruppen af fysioterapeuter og ergoterapeuter har typisk haft en lidt højere ledighed end de øvrige, men også her er der nu god beskæftigelse.
Reduktioner i den offentlige sektors beskæftigelse i forbindelse med den økonomiske genopretningsplan bevirker dog, at en situation med mangel på sygeplejersker kan nærme sig balance eller ligefrem et overskud. En usædvanligt høj andel af de nyuddannede sygeplejersker er ledige. Dette har bevirket, at en del er søgt til Norge
Udbuddet af sygeplejersker og andre professionsbachelorer vokser meget beskedent fra ca. 87.000 i 2011 til 90.000 i 2015.
Ergo- og fysioterapeuterne vokser lidt mere end de andre, mens de korterevarende sundhedsuddannelser, bioanalytiker mv. ligger stabilt på ca. 15.000.
Antallet af optagne på medicinstudiet er i de sidste 10 år mere end fordoblet. Antallet af læger i erhverv stiger stadig beskedent, men på længere sigt bliver det alligevel til meget.
Regionerne har midlertidigt klaret manglen ved at importere af udenlandske læger, bl.a fra Indien. Antallet af nyuddannede læger vokser, og der kan opstå kødannelser i videreuddannelsessystemet, når lægerne skal tage deres speciallægeuddannelse. Men på længere sigt ser balancen ud til at være rimelig.
For sygeplejerskerne var manglen indtil 2010 mere kronisk. En sygeplejerskeuddannelse havde indtil 2010 stort set en beskæftigelsesgaranti. På grund af kravet om lav vækst i beskæftigelsen i nogle år i den offentlige sektor er manglen forsvundet og afløst af ledige nyuddannede sygeplejersker.
Beskæftigelsesudsigterne kan dog se nogenlunde gunstige ud, selv om mange nyuddannede skal søge lidt flere job.
Antallet af tandlæger på arbejdsmarkedet er omkring 5.000. Tallet øges ikke, men viser tværtimod en faldende tendens. Denne lettere mangelsituation må antages at vare i mange år.
For farmaceuterne er der i øjeblikket en god balance mellem udbud og efterspørgsel. Da farmaceuterne i betydeligt omfang finder job i den private farmaceutiske industri, vil deres beskæftigelsesmuligheder altid afhænge lidt mere af konjunkturerne.
Selv om antallet stiger fra det nuværende niveau på ca. 3.500 til over 4.000 på længere sigt, er der dog gode beskæftigelsesmuligheder.
Et nyt område er folkesundhedsvidenskab, hvor mange færdiguddannede ansættes i kommunale forvaltninger og sygehusforvaltninger. Også her er der gode fremtidige jobmuligheder.
De sundhedsvidenskabelige kandidater og professionsbachelorer arbejder for mere end 90 procents vedkommende inden for sundhedssektoren.
En lav, men dog stigende andel arbejder på private sygehuse, for private vikarbureauer mv.
Omkring 15 procent arbejder inden for medicinalindustrien, engroshandel, konsulentvirksomheder mv.
Farmaceuterne er stærkere repræsenteret i industrien end de øvrige faggrupper.
Jobskiftefrekvenserne inden for området er meget lave. Dog sker der en vis udveksling mellem fx offentlige sygehuse og privathospitaler.