Matematikere, fysikere, kemikere og dataloger har særdeles gode muligheder for at få job. Kandidater med disse fag har i flere generationer haft næsten fuld beskæftigelse på arbejdsmarkedet. I perioder har der tilmed været direkte mangel på dem.
Biokemikere mv. inden for gruppen har dog lidt højere ledighed.
Næsten 80 procent af matematikerne og ca. 65 procent af fysikerne, der blev uddannet i perioden 1971 til 1985, er ansat i gymnasieskolen.
De vil i perioden frem til 2015 gå på pension og vil - ikke mindst i de to fag - give et meget stort behov for nyansættelser i gymnasieskolen.
En pæn andel er blevet ansat på universiteterne og i sektorforskningsinstitutioner som Risø, Meteorologisk Institut m.fl. Endelig rejser en del til udlandet.
Naturvidenskabelige kandidater ansættes i stort omfang både som forskere og i private virksomheder.
Kemikerne har haft samme bevægelse over mod den private sektor som matematikere og fysikere.
Andelen, der ansættes i gymnasiet, er faldet fra ca. 50 procent i 1970'erne til ca. 10 procent i 2000. Dette niveau vil holde sig til 2015.
Dataloger, statistikere, aktuarer og matematik-økonomer ansættes også overvejende i den private sektor. Det samme gælder biokemikere.
Biologer og geografer har oplevet en stor stigning i beskæftigelsen og søger generelt job i et bredt område. Begge grupper har dog typisk haft en ledighed på 7-8 procent, så de nye kandidater har måttet kæmpe lidt hårdere om jobbene.
I de seneste 2 år er ledigheden blandt begge grupper dog kommet langt ned, og trods økonomisk krise i 2009-10 ser det stadig godt ud. I 2015 vil der være beskeden ledighed ifølge fremskrivningerne.
Biologer og geografer fordeler sig nogenlunde ens med job i den private sektor for omkring halvdelens vedkommende og en tredjedel i det offentlige.
Der er dog en tendens til, at biologer øger andelen i den private sektor, mens tendensen for geografer går i retning af job i den offentlige sektor.
Geologer ansættes i dag først og fremmest i den private sektor, fx i olieindustrien. Kandidater i idræt finder ligeledes job i det private eller i gymnasieskolen.
Det samlede antal nyuddannede kandidater i 2007 inden for det naturvidenskabelige hovedområde var ca. 2.000.
Antallet af naturvidenskabelige kandidater i arbejdsstyrken vil vokse fra 15.000 til ca. 25.000 i 2020. Trods denne betydelige stigning vil der fortsat være mangel på matematikere, fysikere og dataloger. Manglen kan i 2020 være på mere end 2000 personer.
En stigende andel med naturvidenskabelig kandidatgrad forventes at blive ph.d.er. I løbet af nogle år forventes op imod en tredjedel at gå den vej. Det kan forstærke manglen på kandidater eksempelvis inden for undervisning på ungdomsuddannelserne.