Beskæftigelsesudsigter for humanistiske kandidater og professionsbachelorer inden for pædagogik

Det samlede antal nyuddannede kandidater i 2007 var for pædagogiske professionsbachelorer ca. 5.000 og inden det humanistiske hovedområde på kandidatniveau ca. 3.500.

For de humanistiske kandidater generelt har der de sidste år været stigende beskæftigelsesmuligheder og ikke så stor ledighed som tidligere. Det gælder dog ikke alle fag.

Blandt humanistiske kandidater er ca. 70 procent stadig beskæftiget inden for den offentlige sektor, herunder især undervisningssektoren, og også i fremtiden forventes mindst halvdelen at arbejde der.

Der er dog over de sidste 20 år sket en betydelig udvikling, så den dominerende aftager - gymnasieskolen - aftager en mindre og mindre andel. Ca. 16 procent arbejder nu inden for privat service. I 2015 forventes mindst en fjerdedel at arbejde med service.

Blandt de nyuddannede er det omkring en tredjedel, der finder privat beskæftigelse. Mange humanister er beskæftiget i konsulentvirksomheder, organisationer, forlagsvirksomheder, inden for reklame og markedsføring mv.

Pædagoger har gode beskæftigelsesmuligheder, og de uddannede folkeskolelærere har endog særdeles gode beskæftigelsesmuligheder.

Lærernes muligheder skal desværre primært ses på baggrund af en faldende tilgang af nye lærerstuderende. I 2009 steg søgningen til seminarierne dog en smule.

Mere end 85 procent af folkeskolelærerne og pædagogerne forventes fortsat at arbejde inden for de traditionelle ansættelsesområder. Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede vil fortsat være over 90.

Arbejdsstyrken med humanistiske kandidatuddannelser viser den største stigning blandt alle grupper med videregående uddannelser. Humanisternes arbejdsstyrke vil vokse fra ca. 30.000 til over 45.000 på langt sigt i 2020.

En analyse fra Videnskabsministeriet (VTU) i 2003 pegede på en langsigtet ledighed på mellem 7 og 12 procent. Vi ved dog, at mange, især inden for de store humanistiske fag, står foran at skulle pensioneres inden for de næste 10 år. Sammenholder man denne viden med den nyeste vurdering, er det realistisk at ledigheden vil holde sig på et niveau på ca. 7 procent. Den kan endda i perioder komme endnu længere ned.

Der er dog stor forskel på de enkelte fag. Der kan opstilles 3 grupper med forskellig sandsynlighed for ledighed:

For det første er der en række fag, som lever med en relativt høj ledighed på over 15 procent. Det gælder filmvidenskab, filosofi, religionssociologi, italiensk, kristendomskundskab, kunsthistorie, pædagogik, religionshistorie, etnologi, litteraturvidenskab, idéhistorie, mediekundskab, kommunikation m.v. Her er ikke udsigt til umiddelbar bedring, og der skal fortsat kæmpes hårdt og med stor kreativitet om jobbene.

For det andet findes der en mellemgruppe af fag med en relativt høj ledighed på ca. 10 procent. Det gælder især dansk, historie, engelsk, nygræsk, spansk og musik.

For det tredje findes der en gruppe af fag med under 10 procents ledighed - og for nogles vedkommende endda med udsigt til lettere mangel i fremtiden. Det er især fag som tysk, fransk, russisk m.v.

I perioden 2005-2015 forventes ca. 28.000 lærere at gå pension eller forlade grundskolen permanent.

Tilgangen af lærere forventes at blive på ca. 24.000. I samme periode vil antallet af elever falde med 30.000. Det betyder, at manglen på lærere kan forventes at blive på et par tusinde i 2015. Ud over 2015 ser situationen lidt bedre ud.

Pædagogerne forventes at stige i antal fra ca. 95.000 til ca. 125.000 på længere sigt. Stigningen betyder, at pædagogerne skal kæmpe lidt mere om jobbene fremover efter en del år med god balance. Indtil 2015 er der dog tale om lettere mangel.

Se mere om de aktuelle muligheder for job rundt om i Danmark.

Kilde: Data fra Danmarks Statistik, Undervisningsministeriets og Videnskabsministeriets databaser samt beregninger fra UNI-C.