Danmark
Job

Kartograf

En kartograf beskæftiger sig primært med data fra landmåling. Disse data skal bearbejdes og bruges til kortlægning.

Fakta

Arbejdssteder:
Offentlige og private virksomheder
Stillingsbetegnelser:
Kartograf, Geodæt, Topograf, Geometriker, GIS-medarbejder, Matrikeltekniker, Korttegner, Landinspektør, Landmåler, Landmålingstekniker, Opmålingsassistent, Topograf

Landopmålingen foretages både på landjorden og i luften fra fly. Alle målinger gemmes i databaser, hvorefter de bearbejdes og omdannes til kort. Som kartograf er det vigtigt at være detaljeorienteret og præcis, da kortene skal gengive naturens mangfoldighed.

Man skal have gode matematiske evner og stor viden om geografi og opmåling af jordens overflade. Meget af arbejdet foregår i computersystemer. Kartografer arbejder typisk i virksomheder, hvor de beskæftiger sig med landmåling og kortproduktion.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

I dag er fotogrammetri den mest almindelige kortlægningsmetode i Danmark foruden telemåling fra satellitter. Traditionelt blev landmåling (vinkel- og afstandsmåling) udført af landmålere, der gik rundt i naturen med måleinstrumenter og målebånd.

Fra satellitter scannes jordoverfladen for refleksion af sollyset eller anden stråling. Efterfølgende analyseres registreringerne digitalt, og forskellige forekomster og deres placering (fx afgrødetyper eller udbredelse af forurening) identificeres.

Kort- og opmålingsarbejde handler om indsamling af data (opmåling), bearbejdning af data samt anvendelse af data til mange forskellige formål.

Opmåling

foto af flyopmåling
Luftfotoopmåling - Kameraudstyret i et to-motores fly til opmåling af landskabet.

Traditionel landmåling er langsom og omstændelig i forhold til fotogrammetri og telemåling og anvendes kun, hvor der stilles store krav til nøjagtigheden.

Fotogrammetri anvendes til kortlægning af større, afgrænsede områder, primært til opgaver, hvor man skal kortlægge genstande, som er lette at identificere fra luften.

Fotoopmålingen kan foretages både af kort- og landmålingsteknikere fra standpladser på jorden eller fra fly.

For at øge nøjagtigheden i optagelserne kan man afmærke nogle såkaldte paspunkter i terrænet. De markeres med hvid maling eller plastskiver, så de ses på fotografierne. Fotograferingen sker før løvspring i marts-april.

Telemåling anvendes i vanskeligt tilgængelige områder eller til opgaver, hvor man kan drage nytte af refleksionsegenskaberne, som kan være svære at erkende med det blotte øje.

I kortlægningen registreres objekter. Et objekt defineres som en genstand eller et identifikationsnummer. Til objektet kan man knytte forskellige noter, fx placering, farve, mængde, alder, diameter, højde m.v.

Målingerne gemmes i databaser i nøje specificerede systemer. Nogle kortlæggere registrerer i tegningsfiler svarende til almindelige tegneprogrammer, andre i mere komplekse relationsdatabaser.

Bearbejdning af data

Indtil for få år siden blev de indsamlede data bearbejdet med håndkraft ved hjælp af foliegravure og blæktegning, litografi og kobbergravure.

I dag bearbejdes de fotogrammetriske data i computerprogrammer, som omdanner dem til strukturerede flader, linjer og punkter, som igen bliver omdannet til kortets signaturer.

Distributionen skete tidligere udelukkende ved papirkort trykt i offsettryk. Moderne kort udgives i dag i høj grad i elektronisk form, på dvd og på internettet.

Fotografierne rummer en stor mængde information, som skal tolkes. Topografen tolker enten ved direkte betragtning af fotografierne eller via computer ved anvendelse af data fra scannere (billedkorrelation).

I den fotogrammetriske udtegning tolkes objekterne på grundlag af det, man kan se i fotoet. Derfor kan informationerne være behæftet med usikkerhed. Fx kan et tag dække over en bygning, eller det kan være et halvtag, ligesom bygningens funktion ikke kan tydes.

Ud fra sådanne fotografiske målinger kan man desuden fremskaffe tredimensionale oplysninger om de afbildede genstandes geometri og beliggenhed til brug for kortlægning.

Registrering af geografiske forhold, fx til brug for miljø- og byplanlægning samt til fritidsformål øges hele tiden, og kortene tilpasses i indhold og udformning til de forskellige kunders behov.

Kravene til nøjagtighed og detaljeringsrigdom er høje, når der skal generaliseres fra naturens mangfoldighed til kortets punkter, linjer, flader og navne. En sikker klassificering af objekterne kræver derfor ofte en kontrolgennemgang i marken, hvis kravet er meget præcise detaljer.

Topografiske kort fremstilles som regel på grundlag af fotogrammetri. Satellitoptagelser benyttes kun i afsides liggende egne, fordi optagelsernes opløsning er for ringe, og metoden for kostbar.

Produktion

Tegningsfiler giver stort set kun mulighed for at udtegne kort på papir eller skærm, mens relationsdatabaserne derudover giver mulighed for mere eller mindre komplekse beskrivelser.

Korttegnere er ofte tekniske designere, som udarbejder topografiske kort og forskellige rentegningsopgaver. Normalt fremstilles topografiske kort i målforhold fra 1:25.000 til 1:100.000. Kort med større detaljeringsgrad betegnes ofte tekniske kort, og kort med mindre detaljering oversigtskort.

Topografiske kort fremstilles med størst mulig præcision. Kortene gengiver terrænets relief og hydrografi (vandløb, kystlinje, søer) samt overflade som fx vegetation. Desuden gengives bebyggelse, veje, jernbaner, broer, parker, tårne, hegn m.v. Hertil føjes signaturer for navne på byer, vandløb, bakker osv.

Topografer arbejder også med digitale højdemodeller (DHM) og digitale terrænmodeller (DTM), som er numeriske modeller af en terrænoverflade beregnet af en computer. Højdemodellen giver et realistisk, men generaliseret billede af overfladens form.

Endelig arbejder de med geografiske informationssystemer, geographic information system (GIS). Det er et it-system til lagring, analyse og præsentation af stedfæstet, dvs. geografisk koordinatbestemt, information.

Systemet er i dag et integreret multimedieværktøj, der koordinerer og muliggør analyser af digitale data af vidt forskellig herkomst, fx land- og telemålingsdata, digitaliserede kort, data fra GPS-måling, data fra statistiske undersøgelser, samfundsregistre, output fra modelkørsler og -simuleringer.

Videnskaben om opmåling og afbildning af Jordens overflade og havbund og om navigation på havet og i rummet kaldes geodæsi.

En af de vigtigste opgaver i geodæsien er at bestemme den matematiske flade, der falder sammen med middelvandstanden i havet.

Geodæsien har stor betydning for studiet af bevægelser i Jorden, den såkaldte geodynamik. Geodætiske opmålinger kan i mange tilfælde afsløre bevægelser i et område kort før jordskælv eller vulkanudbrud.

Se mere om Kort- og landmålingstekniker og Landinspektør.

Arbejdsplads

Korttegnere og topografer arbejder i private virksomheder med landmålings- og kortpgaver. De kan fx være ansat hos praktiserende landinspektører, opmålingsfirmaer, arkitekter og rådgivende ingeniører, entreprenører og luftfotofirmaer. Se mere om Arkitekter og rådgivende ingeniører.

De kan også ansættes i offentlige institutioner, fx kommuners tekniske forvaltninger, Geodatastyrelsen, Søfartsstyrelsen, Vejdirektoratet, DSB, Banedanmark, el-selskaber eller Post Danmark.

Geodatastyrelsen samordner kortlægningen i Danmark, kortlægger landet og udgiver topografiske kort, matrikelkort og søkort. Se mere om Offentlig administration.

Enkelte arbejder med forskning og udvikling af geografiske informationssystemer, herunder gps-produkter til forbrugere, se mere om Forlag.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2019), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Geodæt40.315 kr.-36.187 kr.
Kartograf43.041 kr.37.750 kr.-
Korttegner, Topograf31.444 kr.32.019 kr.-

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Fremtidsmuligheder

Den væsentligste forskning på området sker i USA, som bl.a. har et stort marked for videreudvikling af trafikplanlægningssystemer til optimering af kørselsruter for vognmænd, udarbejdelse af evakueringsplaner i tilknytning til naturkatastrofer, konsekvensanalyser af miljøændringer m.v.

Systemer af denne type er ligeledes blevet udviklet og markedsført til vurdering af potentielle landbrugsarealer i udviklingslande.

Andre arbejder med forskning og udvikling inden for geodæsi, hydrografi, topografi og matrikulær informatik.

Mere uddannelse

Der findes efteruddannelseskurser for kort- og landmålingsteknikere inden for området Planlægning, styring og samarbejde i bygge & anlæg. Også Kort- og Landmålingsteknikernes Forening tilrettelægger kurser.

Desuden findes der en række masteruddannelser.

Få mere at vide

Geodatastyrelsen
www.gst.dk

Dansk Magisterforening
www.dm.dk

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri
www.bygud.dk

Kort- og Landmålingsteknikernes Forening
www.kl-f.dk

Dansk Industri
www.di.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.