Der findes to slags offentligt anerkendte revisorer: registrerede revisorer og statsautoriserede revisorer. Statsautoriserede revisorer har den længste uddannelse, og de har eneret eller fortrinsret til visse opgaver, som fx revision af børsnoterede selskaber og finansielle institutioner.
Revisorer kan være ansat til at undersøge, om en virksomheds regnskaber er i overensstemmelse med lovgivningen og virksomhedens vedtægter, og om de er udarbejdet og opstillet, så de giver et korrekt billede af økonomien. Revisorerme kommer med deres vurdering i en officiel erklæring.
Hvis der er tale om et selskab, skal revisorerne revidere årsregnskabet og afgive en revisionspåtegning.
Revisorer kan også give økonomisk rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, valg af virksomhedsform eller skatteforhold. De kan desuden hjælpe ved forhandlinger med fx banker, forsikringsselskaber og offentlige myndigheder.
Nogle revisorer rådgiver om fx bogføring, budgetter, beregninger, interne forretningsgange og om, hvordan man opstiller regnskaber. De kan også udføre bogførings- og regnskabsarbejde for kunderne.
Endelig kan revisorer give bistand i forbindelse med dødsboer, konkurser, likvidationer (afvikling af en virksomhed) o.l.
Interne revisorer er beskæftiget i finansielle virksomheder og større selskaber med revision af både regnskaber og økonomiske dispositioner.
Revisorassistenter er de medarbejdere, der endnu ikke har taget eksamen som revisor. Som regel er de i gang med den praktiske eller teoretiske del af en revisoruddannelse. Du kan arbejde som revisorassistent, hvis du fx har taget en kontoruddannelse med speciale i revision.
Desuden ansættes nogle steder revisormedhjælpere, som regel kontoruddannede med erfaring inden for regnskab og revision.
Skatterevisorer arbejder i kommunerne med at kontrollere regnskaber og selvangivelser. Man behøver ikke at være registreret eller statsautoriseret for at blive ansat som skatterevisor.