På sygehusenes kontorer er journalarbejde en vigtig arbejdsopgave. Som lægesekretær opretter du en journal, når en patient bliver indlagt eller kommer til undersøgelse. Journalen viser, hvilke symptomer patienten har, og hvilke behandlinger der er sat i gang. Sekretæren fører journalen efter lægens diktat og skaffer eventuelle manglende oplysninger.
I forbindelse med journalarbejdet fører du patientkartotek over sygdomme og behandlinger. Sekretæren aftaler tid for undersøgelse og behandling, indkalder patienter til indlæggelse og sørger for, at journal, papirer og blanketter er i orden.
Blæksprutte - Det er lægesekretæren, der ordner alt det praktiske i lægekonsultationen.
Det kan være at fotokopiere, skrive breve og føre telefonsamtaler med patienter, praktiserende læger, laboratorier og offentlige myndigheder. Du skal give lægerne sekretærbistand ved videnskabeligt arbejde og tilrettelægge undervisning og møder samt skrive mødereferater.
På senge- og behandlingsafdelinger fører lægesekretæren temperaturkurver og medicinkort samt udfører administrative opgaver for sygeplejersker og det øvrige personale. Nogle sekretærer tager imod lægens diktat under stuegang og ved undersøgelser osv.
Lægesekretærer i privat praksis kan være ansat hos alment praktiserende læger eller speciallæger. I privat praksis er telefonbetjening en vigtig del af arbejdet.
Sekretæren modtager patienterne og sørger for al papirarbejdet i forbindelse med konsultationerne. Der føres journaler som på sygehusene. Der skal også udfyldes henvisninger, attester og recepter samt skrives breve. Endelig fører du regnskab, bl.a. over for sygesikringen.
I nogle tilfælde foretager sekretæren på egen hånd enkle laboratorieprøver, fx af blod og urin.
Du hjælper i øvrigt lægen efter behov.