Uddannelsen indeholder tre obligatoriske fagmoduler, et valgmodul, et speciale og et afgangsprojekt. Hvert modul vægter 10 ECTS.
Modul 1 - Basisfriluftsliv, pædagogik og naturlære
Du får viden om basisfriluftsliv, pædagogik og didaktik, gruppeprocesser og naturlære. Modulet omfatter bl.a.:
- Tur- og lejrliv
- Søsportsprøve, livredning, førstehjælp
- Naturlære
- Pædagogik og didaktik
- Indsigt i egne reaktioner og gruppeprocesser
Modul 2 - Friluftsaktiviteter (kano, klatring, havkajak)
Du får erfaringer, viden og færdigheder om essentielle fritidsaktiviteter, herunder overvejelser om sikkerhed, risiko, natur, kultur og egne læreprocesser. Modulet omfatter:
- Havkajak
- Kano
- Klatring
- Førstehjælp og livredning
Modul 3 - Friluftstraditioner, naturforvaltning og sundhed
Du får viden om land- og vandbaserede aktiviteter illustreret gennem enkle tur- og transportformer samt basislejrliv. Modulet omfatter bl.a.:
- Fysiologi og hypotermi
- Sundhed, kost og ernæring
- Friluftspolitik og naturforvaltning
- Dansk friluftstradition, natursyn og –filosofi
- Førstehjælp og livredning
Modul 4 - Valgmodul
Du får erfaringer og viden om samt færdigheder på et antal friluftsaktiviteter. Der kan vælges mellem følgende tre moduler:
- Friluftsliv og håndværk
- Gruppeprocesser og teamudvikling
- Friluftsliv i vinterfjeldet
Speciale
Specialet giver mulighed for fordybelse i et af de gennemførte moduler. Du skal vælge specialisering inden for fagområderne klatring, havkajak, kano, gruppeprocesser samt friluftsleg og friluftsaktivitet. Du skal i tilknytning til det område, som du vælger at fordybe dig i, demonstrere:
- Praktiske færdigheder
- Teoretisk viden
- Undervisningsmæssige færdigheder
Afgangsprojekt
Som afslutning på friluftsvejlederuddannelsen skal du udarbejde et skriftligt afgangsprojekt, der dokumenterer, at du på et teoretisk og metodisk grundlag kan give forslag til løsninger og handlemuligheder i relation til en tværfaglig problemstilling med relevans for natur og fritidsliv.
Du vælger selv en relevant problemstilling. Det kan fx være en mindre undersøgelse, et udviklingsprojekt fra egen praksis eller analyser af relevante forskningsresultater.