I mediefag på B-niveau arbejder du både teoretisk og praktisk med faget.
Undervisningens faglige niveau er det højeste, man kan vælge på en gymnasial uddannelse.
På det teoretiske niveau får du undervisning i film- og tv-sprogets terminologi og i principper og teknik i forbindelse med optagelse og redigering. Du lærer at gøre rede for forskellige dramaturgiske modeller og fortælleforhold samt bruge forskellige analysemetoder. Du lærer også om centrale genrer og programtyper, og om hvad der karakteriserer fakta, fiktion og blandinger herimellem.
På det praktiske niveau lærer du selvstændigt og nuanceret at bruge optage- og redigeringsudstyr, samtidig med at I i grupper lærer at planlægge og gennemføre en produktion. Hertil hører undervejs at gøre rede for faserne i arbejdet, at skrive synopsis, manuskript og storyboard samt at kunne fortælle om principper, arbejdsmetoder og målgruppe i relation til produktionen.
Du får også viden om grundlæggende træk ved filmens og tv-mediets historie og om produktionsforhold på film og tv - nationalt og internationalt.
Der inddrages supplerende stof i undervisningen.
Undervisningsformen veksler mellem klasseundervisning og projektarbejde i grupper. Faget slutter med en medieproduktion.
It indgår i undervisningen til informationssøgning, præsentation og formidling af det faglige stof samt til tekstbehandling og digital redigering i produktionen.
Eksamen
Eksamen består af en mundtlig prøve.
Den mundtlige prøve består af to dele: en prøve i din egen produktion og en prøve i det teoretisk-analytiske stof. Der er en samlet forberedelsestid på ca. 45 minutter med en eksaminationstid på ca. 45 minutter.
Prøven i produktionen har en eksaminationstid på ca. 15 minutter, hvor du redegør for og diskuterer dit arbejde med lærer og censor.
Til prøven i det teoretisk-analytiske stof er der en forberedelsestid på ca. 30 minutter, hvor du må benytte alle hjælpemidler, undtagen kommunikation med omverdenen og brug af internettet. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.