Med en erhvervsuddannelse har du mange muligheder for at videreuddanne dig.
Ved en række videregående uddannelser er adgangskravet nogle helt bestemte erhvervsuddannelser. Andre videregående uddannelser har desuden som adgangskrav en ’relevant erhvervsuddannelse’. Det er en uddannelse, der sammen med din øvrige baggrund, vurderes til at være en tilstrækkelig baggrund for videreuddannelsen.
I flere tilfælde skal du desuden have bestået et eller flere gymnasiale fag på bestemte niveauer for at kunne blive optaget på den videregående uddannelse.