Hvad er trainee-forløb og forpraktik?
Det er ideen med trainee-forløb, også kaldet forpraktik, at du kommer ud på en arbejdsplads i nogle måneder og på den måde får en helt konkret viden om branchen. Samtidig får arbejdspladsen også et grundigt indtryk af dig.
Det er hensigten, at du og din arbejdsplads indgår en rigtig uddannelsesaftale, når forpraktikken er overstået. Selvfølgelig skal begge parter synes, at det er en god ide.
Normalt varer trainee-forløbet/forpraktikken mellem 3 og 6 måneder. Du skal være mellem 15 og 18 år. Du skal lave en aftale med arbejdspladsen. Det er vigtigt, at arbejdspladsen bliver eller er godkendt til at uddanne elever i den pågældende erhvervsuddannelse.
Du får løn under trainee-forløbet/forpraktikken.
Hvilke brancher?
Det er ikke alle brancher inden for erhvervsuddannelserne, der har trainee/forpraktik som mulighed. Indtil videre er det industriens område, elektriker-området, vvs-området og mindre virksomheder inden for træ-området.
Det kan fx være fag som smed, industritekniker, radio- tv-tekniker, vvs, elektriker, IT-supporter, mekaniker, tømrer, gulvlægger med flere.
Læs også om ny mesterlære.
Få mere at vide
Tal med en vejleder fra dit lokale Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) eller uddannelses- og erhvervsvejlederen på din lokale erhvervsskole og hør nærmere om det, der interesserer dig.
På www.praktikpladsen.dk kan du se, hvilke godkendte virksomheder, der tilbyder forpraktik/trainee. Vælg: Søg praktikplads og godkendte virksomheder, derefter vælg: Søg forpraktik/trainee.
www.elevplan.dk
www.aer.dk
På diverse branche-hjemmesider kan du læse mere om branchens muligheder for forpraktik/trainee. Brug sidernes søgefelt.
DS Håndværk & Industri
www.ds-net.dk
Dansk Metalarbejderforbund
www.danskmetal.dk
(industriens område)
Tekniq, installatørernes organisation
www.tekniq.dk
Blik- og Rørarbejderforbundet
www.blikroer.dk
Træindustriens uddannelsesudvalg
www.tu.dk
Byggeriets uddannelser
www.bygud.dk