PrintHeader
  • RSS-feed
  • tip

    Send siden

    Der er sket en fejl..

    - Udfyld venligst din e-mail adresse.- Udfyld venligst modtagers e-mail adresse.

     
     
     

Nyhed

Nøgle til erhvervsuddannelserne

Hvor i landet kan man tage fotografuddannelsen? Hvilken indgang skal man vælge for at blive frisør? Kan man blive teknisk designer i Odense?

Disse - og en masse lignende spørgsmål - kan du få svar på i værktøjet EUD-nøglen.

Det er svært at skaffe sig overblik over de mange muligheder på tekniske skoler og handelsskoler. Men EUD-nøglen kan give overblikket over, hvilke skoler der udbyder hvilke uddannelser.

Den 31. januar 2012.

En erhvervsuddannelse er en faglig uddannelse. Det kan være uddannelser som fx frisør, murer, social- og sundhedsuddannelsen eller tjener.

foto af EUD-nøglen

Der er 12 indgange med grundforløb og mere end 100 uddannelser med flere trin og specialer at vælge mellem. Uddannelserne indeholder både praktisk oplæring i en virksomhed og undervisning på skole. De kan vare fra 1½ - 5½ år, men de fleste tager 3-4 år.

Du kan begynde på en erhvervsuddannelse på flere måder: enten direkte i praktik eller mesterlære, eller du kan begynde på skole. Hvis du er i tvivl om, hvilken uddannelse du vil tage, skal du vælge skolevejen.

Når du begynder din uddannelse på skole, tilmelder du dig den indgang, som dit uddannelsesønske ligger inden for, og begynder direkte på grundforløbet. Du kan se indgangene i EUD-nøglen.

Erhvervsuddannelser består af grundforløb og hovedforløb.

Skolerne udbyder grundforløbet og hovedforløbets specialer hver for sig. Det er altså ikke sikkert, at du kan tage grundforløb og det valgte speciale på samme skole. Få et overblik over mulighederne i EUD-nøglen.

Til enkelte erhvervsuddannelser er der adgangsbegrænsning. Det betyder, at der kun kan optages et begrænset antal elever. I EUD-nøglen kan du se, hvilke uddannelser det er.

Hvis du ønsker at gå på skole et bestemt sted i landet, kan du vælge region eller skrive et postnummer, et bynavn eller en adresse. Du kan også få vist skolerne på et kort.

Gå direkte til EUD-Nøglen.