PrintHeader
  • Forside
  •  > 
  • Nyheder
  •  > 
  • KOT-ansøgning til videregående uddannelse i 2012
  • RSS-feed
  • tip

    Send siden

    Der er sket en fejl..

    - Udfyld venligst din e-mail adresse.- Udfyld venligst modtagers e-mail adresse.

     
     
     

Nyhed

KOT-ansøgning til videregående uddannelse i 2012

Så er Optagelse.dk åben for tilmelding til de videregående uddannelser, og de fleste ansøgere vil kunne benytte den digitale tilmelding.

Der kommer i år ikke noget trykt KOT-hæfte, men man kan finde alle oplysninger på Optagelse.dk, både uddannelsesoversigter, vejledninger og ansøgningsskemaer.

Den 1. februar 2012

Digital tilmelding med login
Optagelse.dk kan man søge optagelse på en videregående uddannelse fuldt digitalt, hvis man har en NemID. Man kan logge sig ind og udfylde sin ansøgning digitalt og ligeledes underskrive den digitalt.

Kun hvis man skal vedlægge særlige bilag, er det nødvendigt også at involvere postvæsenet.

Men fra den 16. marts kan man oploade bilag, hvilket kvote 1-ansøgere vil kunne benytte sig af.

Har man ikke en NemID, kan man gratis bestille den på www.nemid.nu.

Læs mere på www.optagelse.dk om, hvordan man gør. Her er både skemaer og vejledninger til de forskellige situationer.

Digital tilmelding uden login
Kan man ikke få en NemID, er det også muligt at søge via Optagelse.dk. Man benytter i så fald "Ansøg uden login". Opgiver man en gyldig e-mailadresse, kan man gemme sin ansøgning og vende tilbage til den, hvis man skulle få brug for at tilføje eller ændre noget inden ansøgningsfristen.

Ved denne løsning er det ikke muligt at komme helt uden om postvæsenet, idet såvel eventuelle bilag samt en følgeskrivelse skal udskrives og sendes.

Men som nævnt ovenfor kan man fra den 16. marts oploade bilag. Man skal dog stadig sende den underskrevede følgeskrivelse.

Hvis der skal ansøges pr. fuldmagt, skal det også ske via ansøgning uden login.

Find flere oplysninger om fremgangsmåden samt vejledninger og skemaer på www.optagelse.dk.

Papiransøgning
Hvis man af en eller anden grund ikke kan benytte nogle af de digitale ansøgningsmuligheder, kan man udskrive tomme skemaer fra Optagelse.dk, udfylde dem i hånden og sende dem med posten sammen med kopi af dit eksamensbevis og eventuelle andre relevante bilag.

Da uddannelsesinstitutionerne ikke skal bekræfte modtagelsen af ansøgningen, kan det være en god ide at få en kvittering for afsendelsen fra posthuset. Og huske korrekt porto.

Ansøgningsfrister
Husk at tilmeldingsfristen for kvote 2-ansøgninger, dispensationsansøgninger og ansøgninger med udenlandsk eksamen er den 15. marts kl. 12.00, uanset tilmeldingsform.

KOT-hæftet
KOT-hæftet med oversigt over alle videregående uddannelser bliver ikke længere trykt i en papirudgave. Man kan hente den digitale udgave på www.optagelse.dk.