Skuespilleres største arbejdsområde er teater, film, radio og tv. Mange skuespillere optræder desuden som solister og entertainere i kabareter og revyer.
Skuespillere på teatre har ofte arbejde både om dagen og om aftenen. Om dagen har de prøver på kommende stykker, og om aftenen spiller de med i forestillinger. På større teatre er der 6 dage om ugen prøver fra kl. 12 til kl. 16 samt forestilling kl. 19-23. I perioder er der også forestillinger om eftermiddagen.
Det tager som regel 6-10 uger at indstudere et stykke. Normalt begynder skuespillernes arbejde med at sætte sig ind i og indlære den rolle, de har fået.
Derefter holder sceneinstruktøren en indledende prøve, en såkaldt læseprøve, hvor han eller hun forklarer og diskuterer sin opfattelse af stykket med skuespillerne.
De følgende prøver foregår på scenen eller i en prøvesal. Instruktøren og skuespillerne analyserer og diskuterer, hvad der ligger i teksten, og de aftaler, hvor og hvordan skuespillerne skal placere sig på scenen.
På de større teatre hjælper en sufflør skuespillerne med indlæringen af rollen, så de ikke behøver rollehæftet, når de næsten kan deres rolle.
Dekorationer og kostumer bliver fremstillet på teatrets værksteder på grundlag af de tegninger og modeller, scenografen har udarbejdet. Teaterteknikere arbejder som regissører, belysningsmestre og lydmænd, og de skaffer de nødvendige rekvisitter og sørger for lys og lyd.
Ved store forestillinger med mange medvirkende bruger teatrene som regel også statister til at illudere fx en menneskemængde.
Indstuderingen afsluttes med en generalprøve, hvor stykket bliver spillet i de endelige dekorationer og kostumer og med det lys og andre tekniske effekter, som skal være en del af den færdige forestilling.
Før forestillingen - Skuespillerne lægger som regel selv sminken.
De større teatre har som regel en frisør samt påklædere, der hjælper skuespillerne før og under forestillingen. Skuespillerne sminker normalt sig selv, men de kan få hjælp af en sminkør.
Film- og tv-arbejde stiller helt andre krav til skuespillerens mimik og stemmeføring end teaterarbejdet. Det mimiske udtryk i selv en stærk scene kan være meget mere afdæmpet, hvis optagelsen foregår i nærbillede, hvor man kan registrere ansigtets mindste bevægelser. På den anden side kan man blive erstattet af en stuntman i særligt farlige eller akrobatisk krævende scener, som fx biljagter eller udspring fra større højder.
Ved radioarbejde har skuespillerne som regel mindre forarbejde, da de kan have rollehæftet foran sig under optagelsen. Radioarbejde kan være at spille en rolle i et hørespil og læse romaner, noveller og digte op for lytterne.
Skuespillere lægger også stemme til figurerne i animationsfilm. Det kaldes dubbing.
Nogle skuespillere deltager i reklamefilm eller lægger stemme til tv-reklamer.
Et godt helbred er en fordel, da arbejdstiden ofte er lang og uregelmæssig og en del roller kan være meget anstrengende både psykisk og fysisk.