22. februar 2012
Mindst hver tredje nyuddannede går direkte ud i arbejdsløshed efter endt uddannelse, hvilket er mere end en fordobling siden 2008. Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Nyuddannede er meget afhængige af jobåbninger, og da krisen ramte og arbejdsløsheden steg, blev antallet af nye jobmuligheder meget begrænset.
Ledighedsprocenten for nyuddannede med mere end 6 måneders ledighed steg fra 2008 til 2010 fra 4,9 procent til 13,5 procent.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 21. februar 2012, Hver tredje nyuddannede går direkte ud i arbejdsløshed