Du kan bruge de 4 fagmoduler til at kvalificere dig fagligt og tilegne dig nye kompetencer i forhold til det job, du har.
Med en 1-årig overbygning kan du også specialisere dig og få en fuld akademiuddannelse. Der findes i dag 12 forskellige merkantile og tekniske akademiuddannelser.
Vil du have en fuld akademiuddannelse med profil, er det ikke ligegyldigt, hvilke fagmoduler du vælger. Vær opmærksom på, at akademiuddannelsernes profiler som regel er sammensat af 2-3 obligatoriske fagmoduler og 1-2 valgfrie moduler samt - som overbygning - et speciale og et afgangsprojekt.
Akademiuddannelsernes fagmoduler er udviklet inden for en række uddannelsesprofiler.
Merkonom
På det merkantile område findes 9 profiler: Finansiel rådgivning, HR, Informationsteknologi, International handel og markedsføring, International transport og logistik, Kommunikation og formidling, Ledelse, Retail og Økonomi- og ressourcestyring.
Teknonom
På det tekniske område findes 3 profiler: Gastronomi, Innovation, produkt og produktion samt Laboratorie- og bioteknologi.
Indledende kurser
Erhvervsakademierne kan tilbyde studieforberedende kurser, der forbedrer grundlaget for at gennemføre fag på merkonom og teknonom.
På det merkantile område tilbydes fx indledende kurser i:
- Ejendomsadministration
- Erhvervsøkonomi
- Kommunikation
- Erhvervsjura i den finansielle sektor
- Matematik med en økonomisk profil
På det tekniske område kan tilbydes indledende kurser i:
Hør nærmere på den skole, hvor du vil søge optagelse til VVU.