SU
Hvis du er fyldt 18 år og begynder på et grundforløb på en erhvervsuddannelse uden at have en uddannelsesaftale med en virksomhed, kan du søge om SU, mens du går på skolen.
Elevløn
Har du en uddannelsesaftale med en virksomhed, får du løn fra den dag, du begynder uddannelsen, hvadenten du begynder med grundforløbet på skole, eller du begynder i praktik.
Begyndelseslønnen for elever er lidt forskellig fra uddannelse til uddannelse. Men du tjener i begyndelsen mellem 8.600 kr. og 10.000 kr. om måneden. Den vil stige år for år gennem din læretid.
Skolepraktik og løn
På nogle uddannelser kan du komme i skolepraktik, hvis det er helt umuligt for dig at finde et praktiksted i en virksomhed. Så får du alligevel løn, men den er klart mindre. Er du under 18 år får du ca. 2.500 kr. om måneden, og er du over 18 år ca. 6.000 kr. om måneden.