KOT - optagelsesregler i kvote 2

Ansøgningsfristen for kvote 2-ansøgere er den 15. marts, kl. 12.00.

Studiepladserne i kvote 2 bliver givet til følgende:

• ansøgere, som har en adgangsgivende eksamen (læs i artikel om kvote 1) og opfylder adgangskravene, men som ikke har tilstrækkelig kvotient til at blive optaget gennem kvote 1
• ansøgere, der har fået eller ønsker dispensation fra kravet om en adgangsgivende eksamen (dispensater)
• ansøgere, der har et andet adgangsgrundlag
• ansøgere med en udenlandsk eksamen
• ansøgere med en international eksamen, som ikke kan omregnes til den danske karakterskala

De kriterier, uddannelsesstederne lægger vægt på, når de vurderer ansøgere i kvote 2, er forskellige. Undersøg derfor altid grundigt på uddannelsesinstitutionernes hjemmesider, hvilke kvote 2-kriterier den enkelte uddannelse har, inden du søger.

Vær opmærksom på, at der på nogle uddannelser er et stort ansøgningspres, og derfor vil visse kvalifikationer ofte være et krav for at blive optaget. Omvendt kan du ikke være sikker på optagelse, selv om du mener, at du opfylder alle nævnte kriterier. Der er tale om en helhedsvurdering, og aktiviteter, som ikke er nævnt, kan også have betydning.

Bemærk: Det kun er muligt at lade aktiviteter på sammenlagt 12 måneder indgå i vurderingen.

Færre pladser

Antallet af studiepladser for kvote 2-ansøgere er faldet, især ved universiteterne hvor kun ca. 10 pct. af pladserne går til kvote 2-ansøgere. Her er de sædvanlige aktivitetskriterier som erhvervsarbejde og udlandsophold i højere grad blevet afløst af kravet om karakterer og studierelevante fag.

Som hovedregel får du svar på din ansøgning med posten den 30. juli. I enkelte tilfælde kan du få besked tidligere. Det sker, hvis uddannelsesinstitutionen allerede inden sommerferien er sikker på, at du bliver optaget.

Kvalifikationskriterierne består af forskellige faglige og generelle aktiviteter, som sammen med den adgangsgivende eksamen danner grundlaget for at søge optagelse gennem kvote 2. Det kan fx være:

Karakterer og studierelevante fag

• kvotienten ved den adgangsgivende eksamen
• karaktererne i udvalgte fag fra den adgangsgivende eksamen
• supplerende gymnasiale fag, eventuelt studierelevante fag og karakterer i fagene

Hvis du ikke har afsluttet et supplerende forløb ved ansøgningsfristens udløb den 15. marts, skal du skrive i ansøgningen, at du er i gang med at supplere, og at du vil sende eksamensbeviser inden den 5. juli. Hvis du ikke kan sende eksamensbeviset inden den 5. juli, er det vigtigt, at du giver institutionen besked.

Anden uddannelse

Har du taget en anden uddannelse (eller dele af en uddannelse) ud over din gymnasiale uddannelse, kan du ofte bruge det i din kvote 2-ansøgning.

Hvis det er en kandidatuddannelse, du har, kræver det dog dispensation at blive optaget på endnu en uddannelse, medmindre der er ledige pladser på uddannelsen.

Erhvervserfaring

En del uddannelsessteder lægger fortsat vægt på arbejdserfaring - især studierelevant arbejde. Arbejdet skal dog opfylde visse betingelser:

• De fleste institutioner forlanger, at den ugentlige arbejdstid er på eller over et vist minimum (oftest 30 timer). Deltidsarbejde tæller på nogle uddannelser som halvt fuldtidsarbejde. Hvis du har skiftende arbejdstid, kan du som regel bruge en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid.
• Arbejdet skal være lønnet, enten i form af penge eller naturalier (fx kost og logi). Lønnen skal være opgivet til skattevæsenet.
• Der vil normalt ikke blive lagt vægt på arbejde, som du har haft, mens du gik i gymnasiet, hf, hhx eller htx. Har du arbejde samtidig med, at du går på studenterkursus eller lign., kan det tælle med i vurderingen.
• Værnepligt, militærnægtertjeneste og barselsorlov bliver som regel vurderet på linje med erhvervserfaring.

Søg nærmere oplysninger på uddannelsesstedet, hvis den uddannelse, du søger optagelse på, lægger vægt på studierelevant erhvervsarbejde. Det er nemlig vigtigt at få præciseret, hvad institutionen forstår ved studierelevant erhvervserfaring, og hvordan du skal dokumentere det.

Højskoleophold

Har du deltaget i et kursus på en folkehøjskole, husholdningsskole eller lign., kan kurset ofte tælle med. De fleste uddannelsessteder lægger dog vægt på, at kurset er af en vis varighed, typisk 16 uger. Du skal dokumentere din kursusdeltagelse, for at det kan tages med i vurderingen.

Udlandsophold

Udlandsopholdet skal normalt vare minimum 3-6 måneder og være sammenhængende for at tælle med. Eksempler på udlandsophold er: skoleophold med undervisning på gymnasialt eller videregående niveau eller ophold med sprogundervisning. Nogle uddannelsessteder tæller kun udlandsophold med, hvis opholdet er foregået, efter du er fyldt 18 år.

Andet

Der bliver ofte også lagt vægt på aktiviteter og erfaringer, som uddannelsesstedet mener, gør dig mere studieegnet, fx: organisatorisk arbejde, foreningsarbejde, politisk arbejde, arbejde med børn og unge, arbejde med handicappede eller arbejde som fritidsleder.

Har du spørgsmål, eller er du i tvivl om, hvad der bliver lagt vægt på, skal du spørge på det eller de uddannelsessteder, du vil søge ind på.

Du skal dokumentere eksamener, arbejde osv. Det gør du ved at sende kopier af eksamensbeviser, erklæringer fra arbejdsgivere osv. Hvis du ikke kan skaffe dokumentation, eller hvis den er blevet væk, må du forklare dette i ansøgningen.

Uddannelsesstederne skal modtage din dokumentation senest den 5. juli. Det betyder, at du godt kan skrive aktiviteter på din kvote 2-ansøgning, selv om de foregår efter 15. marts. Kravet er blot, at kurset, jobbet, udlandsrejsen, eller hvad det nu er, er beskrevet i kvote 2-ansøgningen, og at du eftersender dokumentationen inden 5. juli.

En levnedsbeskrivelse kan indgå i den samlede vurdering i kvote 2. I levnedsbeskrivelsen skal du beskrive din motivation for at søge optagelse på uddannelsen, samt hvordan dine aktiviteter er relevante og kvalificerende for netop den uddannelse du søger. Det betyder, at du skal sætte dig grundigt ind i, hvad uddannelsen handler om.

Den må maksimalt fylde 1-2 A4-sider.

Nogle uddannelsesinstitutioner indkalder en del af ansøgerne til et interview eller en samtale. Det er de skriftlige ansøgninger, der er grundlag for udvælgelsen af, hvem der skal til samtale/interview.

Samtalen/interviewet kan sammenlignes med en jobsamtale. Den skal give institutionen indtryk af din studieegnethed og modenhed. Du kan ikke kræve at blive indkaldt til samtale/interview.

Nogle få uddannelsesinstitutioner indkalder alle eller en del af ansøgerne til en egentlig optagelsesprøve. Det er så resultatet af denne prøve (og eventuelt karakterer og erhvervserfaring), der er afgørende for, hvem der bliver optaget.

Har du en udenlandsk eksamen, skal du søge inden 15. marts. Du kan få information om reglerne for optagelse på grundlag af en udenlandsk eksamen på www.iu.dk/anerkendelse.

Ansøgere, der har en udenlandsk adgangsgivende eksamen, og som samtidig har behov for opholdstilladelse i forbindelse med uddannelsesopholdet, tildeles studiepladser efter en særlig kvote 3-ordning. Den enkelte uddannelsesinstitution foretager en konkret vurdering af hver enkelt ansøger.

Bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Nr. 52 af 28. januar 2009.

Bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved visse videregående uddannelser (Undervisningsministeriets adgangsbekendtgørelse). Nr. 106 af 9. februar 2009.

Arkiv

Se artiklen om adgang ifølge tidligere bekendtgørelser.