PrintHeader
  • tip

    Send siden

    Der er sket en fejl..

    - Udfyld venligst din e-mail adresse.- Udfyld venligst modtagers e-mail adresse.

     
     
     
  • Print siden
  • Læs siden

Artikel

Justering af eksamensgennemsnit

Der findes regler for, hvornår du kan få justeret dit eksamensgennemsnit for din gymnasiale eksamen.

Du skal være opmærksom på, at det ikke er dig selv, som skal justere gennemsnittet. Det er uddannelsesinstitutionen, der udfører denne opgave, når de har modtaget din ansøgning.

Bonus for tidlig studiestart

Du kan få ganget dit eksamensgennemsnit med 1,08, hvis du søger optagelse i kvote 1 med en adgangsgivende eksamen, der senest er afsluttet op til 2 år før ansøgningsåret. De 2 år regnes fra den eksamenstermin, hvori dit eksamensbevis er udstedt.

Reglen gælder i år for de ansøgere, der har afsluttet deres gymnasiale uddannelse i 2010, 2011 eller 2012.

Vær opmærksom på at du – uanset dit eksamensgennemsnit – til enhver tid skal opfylde en uddannelses generelle og specifikke adgangskrav for at blive optaget på den. Læs mere om adgangskvotienter.

Hvis dit eksamensgennemsnit er opgivet efter 13-skalaen, vil justeringen ske efter omregning til 7-trins-skala.

Ansøgere, der har afsluttet deres gymnasiale eksamen i 2008 og frem, kan få forlænget 2-årsfristen og få bonus for tidlig studiestart, hvis de er blevet forhindret i at begynde på en uddannelse ud fra en af følgende begrundelser:

  • værnepligtstjeneste, herunder tjeneste på værnepligtslignende vilkår
  • uddannelse med henblik på samt udsendelse som led i forsvarets internationale operationer
  • adoption eller barsel
  • længerevarende sygdom
  • pasning af nærtstående, som er handicappede, alvorligt syge eller døende
  • træning til og deltagelse i OL og PL som elite- eller verdensatlet udpeget af Team Danmmark

Den videregående uddannelsesinstitution, som du søger optagelse på, afgør, om du opfylder betingelserne for at få fristen forlænget.

Bonus A

Hvis du har valgt flere fag på A-niveau end de krævede på din gymnasiale uddannelse, får du automatisk justeret dit eksamensgennemsnit. Dvs. at det bliver skrevet ind på dit eksamensbevis.

Et ekstra fag på A-niveau giver en justering med 1,03 og to ekstra fag en justering med 1,06.

Få mere at vide

Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Nr. 87 af 7. februar 2011.

Bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne. Nr. 233 af 24. marts 2011.

Hvis du har brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte eVejledning eller en vejleder ved Studievalg.