Personlighed tæller højt
Hvordan mon der ser ud hjemme hos en officer? Et velordnet og måske lidt upersonligt hjem med grå gulvtæpper og pænt indrammede fotos af familien? Og hvordan ser officeren selv ud? En kortklippet mand med pudsede støvler og stjerner på skuldrene?
Sådan er virkeligheden ikke. Anne er sprogofficer. Og hun tager smilende imod i sommertop, cowboybukser og halvlangt lyst hår.
Anne er ved at være færdig med sin uddannelse og skal til Kosovo og være cheftolk for hold 16. Det betyder, at hun skal lede og fordele arbejdet for de andre tolke, der er tilknyttet bataljonen. Men hun skal fx også tolke for en patrulje, der kører rundt i et område og observerer og taler med befolkningen.
"Jeg har været utrolig glad for at blive vurderet på områder som personlighed eller humør og ikke kun på det rent faglige," fortæller Anne.
Jeg har været utrolig glad for at blive vurderet på områder som personlighed eller humør og ikke kun på det rent faglige
"I forsvaret bliver der lagt vægt på, hvem du er som person. Det har været sjovt at blive udfordret som et helt menneske. Og det har været spændende at lære at tage sig selv alvorligt i rollen som leder," fortæller Anne.
Kasernekuller
På uddannelsen er man sammen med sine medstuderende på en helt anden og meget mere intens måde end på næsten alle andre uddannelser. Både i de fire måneder af uddannelsen, der foregår på Hærens Sergentskole i Sønderborg, og på resten af uddannelsen, som foregår på Svanemøllens kaserne på Østerbro i København.
"Vi kan kende hinanden på hostet og ved, hvordan vi vil reagere i forskellige situationer. Især Sønderborg gør, at vi får et helt særligt sammenhold."
Man kender sine medstuderende på en anden måde, når man bor sammen på kasernen og altid ses i uniform
"I Sønderborg boede vi på otte-mands-stuer, stod op klokken halv seks om morgenen og gjorde rent og pudsede støvler og kom i orden, til vi skulle spise morgenmad klokken syv. Arbejdsdagen varede så som regel til ved nitiden om aftenen. Vi sov sammen, spiste sammen, var sammen på ture i felten og rejste frem og tilbage sammen," siger Anne og smiler skævt.
Det er tydeligt, at det både er spændende og anstrengende at tage en uddannelse på de vilkår.
"På Svanemøllen, hvor resten af uddannelsen foregår, får man et værelse stillet til rådighed. Mange bruger det, selvom de har et værelse i København i forvejen. Det gør, at man er der 100 procent, og man får lavet en masse lektier. Man kan gå direkte fra undervisningen ned til sit værelse og læse lektier."
Kend dig selv
Uddannelsen til sprogofficer er hård, der er mange lektier, og det kan føles ensformigt at have sprogundervisning hele tiden. Man skal være klar til uddannelsen både personligt og fagligt. Og det kræver en god portion selverkendelse.
"Man skal gøre sig klart, at det er en uddannelse, som kræver, at man giver afkald på mange ting. Man kan ikke gå ud og drikke øl flere gange om ugen. Vi holder faktisk nogle meget billige fester, fordi vi bliver fulde af fem øl. Så er vi rimeligt godt kørende," griner Anne.
Det er vigtigt, at man har spurgt sig selv: Kan jeg begå mig i militæret? Vil jeg være glad for at indgå i sådan et system?
"Familie og venner skal også have forståelse for, at ligegyldig hvor gerne man end ville, ringer man ikke særlig tit. Jeg har holdt fast i mine næreste venner, og det har blandt andet været muligt, fordi jeg kunne en masse russisk i forvejen. Mange af mine gamle venner har jeg slet ikke set, mens jeg har læst til sprogofficer."
Forsvaret er en særlig form for arbejdsplads, og det kan man allerede mærke, når man er under uddannelse.
"Det er vigtigt, at man har spurgt sig selv: Kan jeg begå mig i militæret? Vil jeg være glad for at indgå i sådan et system? Hvis man har brug for at bestemme meget selv, fx hvornår man skal møde, og hvornår man skal gå hjem, er det bestemt ikke den rigtige uddannelse."
Anne selv var lang tid om at tage beslutningen om at læse til sprogofficer.
"Jeg havde allerede hørt om uddannelsen i gymnasiet, men turde ikke rigtig vælge den - mest på grund af den militære del. Jeg tog næsten en hel uddannelse på universitetet, og i 6 år gik jeg egentlig og var lun på uddannelsen. Først da følte jeg mig klar til det rent personligt. Men mange andre kommer ind umiddelbart efter gymnasiet."
En rigtig soldat?
Selvom sprogofficererne har boet på kaserne og trænet de basale soldaterfærdigheder som skydning, orientering, sløring og meget andet, kommer de sandsynligvis aldrig til at fungere som rigtige soldater. Anne beskriver det som det store skisma for en sprogofficer.
"I princippet er vi soldater. Vi kommer ud med to stjerner på skulderen og er premierløjtnanter. Det vil sige, vi burde kunne det samme som premierløjtnanter og har også det samme ansvar som premierløjtnanter i en skarp situation. Men vi har jo ikke mulighed for at blive rigtige soldater, for vi sidder på en skolebænk mindst 10 timer om dagen."
MP3-afspiller og glosekort er vigtige arbejdsredskaber, når man skal lære sprog
"Jeg er måske ikke en super soldat i felten, men det vigtigste for at være en god militær tolk er faktisk, at jeg skal være bredt orienteret om hele det danske forsvar, og at jeg skal kunne gebærde mig."
Områdeeksperter
Langt de fleste sprogofficerer kommer ikke til at bruge deres uddannelse i krig.
"Uddannelsen blev oprettet under den kolde krig, og tidligere blev man også uddannet til at forhøre krigsfanger, fx russiske soldater."
Nu er uddannelsen blevet lavet om, så den sigter på at uddanne tolke og områdeeksperter. Eksperterne skal indgå i en bataljon som dem, der ved mest om området kulturelt og sprogligt.
"I øjeblikket er der brug for militære tolke hos de danske styrker ved operationer i Kosovo, Irak og Afghanistan, og man kan blive arabisk eller russisk sprogofficer. Derudfra kan man bygge videre med serbisk eller irakisk. Eller man kan blive sendt til Washington og lære pashtu, så man kan fungere som tolk i Afghanistan."
Eller man kan blive sendt til Washington og lære pashtu, så man kan fungere som tolk i Afghanistan
"Men der er også brug for tolke ved almindeligt forsvarssamarbejde, der foregår gennem Udenrigsministeriet. Det kan fx være i Rusland, hvor vi blandt har lavet en række optællinger af kampvogne og andet materiel i forbindelse med nedrustningen efter den kolde krigs ophør."
I første omgang skal Anne dog ikke til Rusland, men til Kosovo. Og så ser hun, hvilke muligheder der ellers byder sig. Det er nemlig helt normalt, at sprogofficerer bevarer en løsere tilknytning til forsvaret og udfylder tolkeopgaver, underviser eller holder foredrag, samtidig med at de har et civilt job eller videreuddanner sig.
"De arbejdsopgaver, jeg kan få som sprogofficer, er vildt spændende og udfordrende. Og uddannelsen er respekteret både på det offentlige og det private arbejdsmarked".
"Selvom det har været en uddannelse, der har trukket tænder ud i perioder, har jeg på ingen måder fortrudt, at jeg har taget den", afslutter Anne.
Se oversigt over flere interview.