En rolig afgang
En ung pige haster ned ad trappen mod perronen. Lokomotivfører Chleve Hansen smiler til hende, og hun forstår, at han venter på hende. Så snart hun er nået ind i toget, trykker Chleve på knappen. Dørene lukker, og toget begynder langsomt at trille ud af Københavns Hovedbanegård.
Chleve sætter sig til rette i førersædet, skruer lidt op for radioen og tager en slurk kaffe. I dag kører han linje A, og turen går til Hundige.
Førerrummet er byens bedste 'kontor'.
Fra elektriker til lokomotivfører
"Jeg er oprindelig elektriker. På et tidspunkt stod jeg uden job. Jeg så opslaget om jobbet som lokomotivfører og fik lyst til at prøve det."
Chleve husker tydeligt første gang, han skulle køre et S-tog.
Hvis man sørger for at passe sin køreplan, så er man meget sin egen herre
"Jeg var rystende nervøs. Min kørelærer sagde: 'Du sætter dig bare i førersædet og trykker på den grønne knap, når du er klar'. Det var lige på og hårdt."
Toget bremser automatisk efter 22 sekunder, hvis pedalen ikke trædes ned.
Det gik nemt med at lære toget at kende - og strækningerne.
"Det er forskelligt, hvor hurtigt man må køre på de forskellige strækninger. Hvis vi kommer til at køre bare 5 km/t mere, end vi må, slår bremsen automatisk til".
Det lyder jo ret enkelt, det hele. Og det er det egentlig også - normalt.
Når tingene ikke går, som de plejer
"Der, hvor vi virkelig skal være på vagt, er, når det ikke går som normalt. Det kan for eksempel være, hvis toget foran er gået i stå, og vi får tilladelse til at passere det ved at skifte spor og køre over i den 'forkerte' side - altså mod køreretningen. Så skal man passe særligt på."
"Vi er jævnligt til prøve i sikkerhedsprocedurerne for at kontrollere, at vores viden hele tiden er opdateret".
Vi er jævnligt til prøve i sikkerhedsprocedurerne for at kontrollere, at vores viden hele tiden er opdateret.
På uddannelsen til lokomotivfører indgår førstehjælp, og Chleve har også været på kurser i kommunikation og personlig gennemslagskraft.
Så han kan klare mange situationer selv. Hvis det bliver nødvendigt, tilkalder han hjælp, det vil typisk sige politi eller ambulance.
"For nylig fik en ældre mand et ildebefindende og klagede over smerter i brystet. Det tydede på, at han havde hjerteproblemer. Jeg tilkaldte en ambulance og kørte først videre, da manden var i gode hænder," fortæller Chleve.
"Menneskeliv er selvfølgelig vigtigere end køreplanen" tilføjer Chleve.
Han tager tydeligvis sit ansvar meget alvorligt. Det er ikke nok kun at tænke på, hvad der foregår i førerrummet. Som lokomotivfører har man ansvaret for op til 1.000 passagerer.
Tidligt og sent
S-togene kører fra klokken halv fem om morgenen til klokken to om natten, og fredag lørdag kører de hele natten, så Chleves arbejdstid kan variere meget. En typisk arbejdsdag er på 7 timer. Hvis man møder tidligt, har man også tidligt fri.
Chleve hilser på kollegerne, når de passerer
"Jeg arbejder hver anden weekend og har så til gengæld en ugentlig fridag på en hverdag. De skæve arbejdstider kan man vænne sig til, men det er selvfølgelig surt, hvis man skal arbejde juleaften".
Det uundgåelige spørgsmål
Chleve bliver tit spurgt, om han har kørt nogen ned.
"Statistikken siger, at det kommer til at ske for alle lokomotivførere før eller siden. Jeg har engang kørt et rådyr ned - det er det værste, der er sket indtil videre."
Jeg har engang kørt et rådyr ned - det er det værste, der er sket indtil videre.
"Hvis man kører en person ned, får man tilbudt psykologhjælp og bliver i det hele taget støttet på alle måder".
"Hvis en person springer ud foran et tog med 120 km/t, har man ikke en chance for at nå at bremse. Det er selvfølgelig dybt tragisk, når det sker, men det er ikke noget, vi går og gruer for i det daglige. Så skal man ikke have det her job," siger Chleve med en alvorlig mine.
Man arbejder alene
Selv om Chleve er alene i førerrummet det meste af tiden, har han meget kontakt med sine kolleger.
"Vi mødes i pauserne, og vi plejer også at køre med i førerrummet, hvis vi skal til eller fra en vagt. Så man lærer efterhånden mange af kollegerne at kende".
"Og hvis man sørger for at passe sin køreplan, så er man meget sin egen herre. Ens chef står ikke og ånder en i nakken. Når solen skinner, alt klapper og passagererne smiler til én, så har man faktisk det bedste arbejde".
Chleves råd til folk, der overvejer at blive lokomotivfører, er:
"Spring ud i det. Hav et åbent sind - og nyd turen!"
Se oversigt over flere interview.