Arkitekt med sociale visioner
Lærke tog afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole efter 6 års studier. I studietiden indgik 1/2 års praktik på to tegnestuer samt en længere studierejse til Ghana. Sidst på sommeren blev hun ansat på en af de tegnestuer, hvor hun tidligere var i praktik.
Lærkes profil som arkitekt ligger i spændingsfeltet mellem byplanlægning og husbygning. "Mit afgangsprojekt ligger et sted imellem. Der er en bygning, men der indgår også et offentligt rum - en plads." fortæller hun.
Projektet handlede om et nyt ungdomshus på Nørrebro, hvis fokus er, at få unge med anden etnisk baggrund til at mødes med danske unge.
"Det er et projekt med en ret klar vision. Huset er placeret i det grønne bånd, der løber fra Nørrebroparken, forbi Nørrebrohallen til det sidste grønne stykke ved Mjølnerparken. Stedet opleves ikke som tilhørende nogen bestemt gruppe - det er en slags ingenmandsland, mens resten af bydelen er opdelt i territorier."
"Projektet hedder Nexus, der betyder at flette eller knytte noget sammen. Visionen er, at huset skulle kunne knytte bånd mellem de forskellige børn og unge i bydelen. Visionen indgår også i formen, man fletter tre bygningselementer sammen over og under jorden." fortæller Lærke.
- Foto: Kunstakademiets Arkitektskole.
Afgangsprojektet føltes i begyndelsen som en stejl, uoverkommelig bjergbestigning.
"Sådan tror jeg, de allerfleste har det." siger Lærke. "En af grundene til det er, at der ligger nogle ret stramme tidsrammer for opgaven. Det er ikke som på universitetet, hvor mange udskyder deres speciale. Her får du 100 dage, hverken mere eller mindre."
Studiet og virkeligheden
Lærke startede oprindelig på RUC - samfundsfaglig basis. Men det viste sig ikke at være det, hun skulle. Hun skiftede til arkitekt - et valg, hun ikke fortryder.
Fra RUC tog Lærke samfundsvinklen med sig i studieprojekterne på Arkitetskolen og videre på tegnestuen. Lærke har en stærk vision og energi i de ting, hun laver - en stor kvalitet, mener hun.
Studiet på Arkitektskolen kan føles meget personligt, hvilket kan være et pres. Man bliver hele tiden individuelt bedømt. Og der er ingen rigtige svar. "Du kan kun lave de svar og løsninger, du selv synes, er de bedste, og du skal nok få at vide, hvis de ikke kan lide det." siger hun om studieformen.
Man møder hver morgen, spiser frokost sammen og arbejder på skolen - det er lidt som at gå på arbejde
Men der er ikke direkte konkurrence mellem de studerende. Måske fordi der ikke er så megen undervisning på skolen - man snakker med sine lærere en eller to gange om ugen. Resten af tiden bruger de studerende med hinanden.
Lærke er begejstret for studiemiljøet på skolen. Man møder hver morgen, spiser frokost sammen og arbejder på skolen i modsætning til andre studier, hvor man sidder hjemme og læser. "Det er lidt som at gå på arbejde." siger Lærke.
Et praktikforløb, som Lærke har været i, er godt og lærerigt. "Studiet kan godt virke lidt teoretisk og navlebeskuende. Man bruger jo årene på skolen til at forme sig selv som arkitekt, hvilken stil jeg vil arbejde i, og hvad jeg vil arbejde med. Ting, som på en måde er indadvendte." Man kan på studiet mangle kontakt med arbejdslivet udenfor, hvor tingene skal afleveres og der ikke er tid til at sidde og filosofere, mener Lærke.
Og selv om springet er stort fra arbejdsgangen på skolen og til arbejdet på tegnestuen, har Lærke opdaget, at hun i kraft af sit praktikophold faktisk kan en hel masse.
Tre måneder i Afrika
På en tre måned lang studierejse i Ghana studerede Lærke byudvikling i den tredje verden. I Vesten er der et kommunalt apparat, der står for den opgave. Det har man officielt også i Ghana, men i praksis gør de lokale myndigheder ikke noget ved det. De har ikke hverken hjemmel eller penge til det.
Lærke erfarede i denne helt anderledes samfundssituation, hvor vigtigt det er, at kunne sætte sig ind i andres behov og drømme, når man tegner projekter - også i Danmark. For "...du ikke kan regne med, at dem, du skal lave projektet for, er ligesom dig selv."
Studierejsen betød også, at Lærke fandt ud af hvad der motiverede hende fagligt, nemlig samfundsbevidsthed.
Første job
Trods relativ stor arbejdsløshed for arkitekter er det gode tider lige nu. De fleste af Lærkes studiekammerater har fået arbejde. De første par år er det normalt, at man er ansat til et konkret projekt, 3-6 måneder typisk, inden man finder et sted, hvor man kan få lov at blive.
Der er både mange om buddet, ligesom det tager en del tid, før man er helt oplært til tegnestuearbejdet. "Man er føl i ret lang tid. Min praktik her i studietiden gør, at jeg var langt som føl, da jeg tog afgang." fortæller Lærke.
Et godt arbejdsklima og kolleger på tegnestuen der arbejder med en arkitektur, som man kan lide og kan stå inde for, er vigtigt, mener Lærke.
Tegnestuen med udsigt over Skt. Jørgens Sø.
Der går en rød tråd fra RUC over Ghana til Lærkes ansættelse på tegnestuen. Gehl Architects arbejder med, hvad de kalder The Human Dimension in Architecture. Tegnestuens chef, Jan Gehl, skrev tilbage i halvfjerdserne en bog 'Livet mellem husene'. Den er oversat til adskillige sprog og stadig en slags bibel for byudviklere.
Mennesket kommer først, når man udvikler bymiljøer.
"Her på tegnestuen har man et meget klart fokus på mennesket," fortæller Lærke. "Mennesket kommer først, når man udvikler bymiljøer. Og det interessante er, at ude omkring er man begyndt at finde ud af, at der faktisk er god økonomi i at planlægge livet mellem husene."
Byplanlægning er lige så vigtig som de traditionelle arkitektopgaver som at tegne huse. "Hvis man skal have en sammenhængende by, bliver man nødt til at arbejde med alt det imellem husene - det offentlige rum." mener Lærke.
Arbejdsopgaver i udlandet
Omkring 80 procent af tegnestuens projekter foregår i udlandet.
Lærke arbejder i øjeblikket med byudvikling i Brighton i Sydengland. Og tidsperspektivet i planlægningsarbejde er langt - måske op til tyve år.
Tegnestuen har netop været på Biennalen i Venezia. Her så Lærke eksempler på, hvad en bevidst strategi for byudvikling kan gøre for en by. Man formår "...at gøre offentlige rum interessante og gode for mennesker at være i. Det kan ses på antallet af turister, folk bruger byen meget mere, og det ses i byens økonomiske aktiviteter." fortæller Lærke.
Byplanlægning hos Gehl Architects er ikke så konkret som at tegne et hus. Tegnestuens medvirken i et projekt kan være svær at se. Lærke og hendes kollegaers opgaver ligger på et mere strategisk niveau, med anbefalinger til byudviklingsprojekter, der i sidste ende skaber mere velfungerende byer.
"Vi kommer typisk ind i processen, inden arkitekterne går i gang, og i en mere rådgivende rolle i forhold til kommunen. Vi kan godt arbejde med udformning af en plads, men det er ikke os, der vælger belægningen." fortæller Lærke.
Men tegnet bliver der. På tegnestuens computere arbejdes der med visualiseringer af pladser og bygningsanlæg. Som Lærke siger: "Tegningerne kan vise effekten af vores rådgivning. Dér er det arkitektens force at kunne tegne."
Se oversigt over flere interview.