På uddannelsen får du kendskab til mange forskellige former for redningsarbejde, fx brandslukning, at passe syge, at fjerne og transportere biler, der er blevet ødelagt ved uheld, men også at hente katte ned fra høje træer.
Du bliver god til at tænke hurtigt og holde hovedet koldt, når der sker ulykker, så du kan handle effektivt.
På uddannelsen får du en viden om forskellige ting og forhold, der kan være ved en ulykke. Det kan være, hvordan menneskets organer er opbygget og fungerer, og du lærer om sygepleje, ernæring og om hygiejne og medicin. Du lærer også at slukke brande.
Se mere om skoleuddannelsen og de enkelte fag på www.elevplan.dk.
Opbygning. Indgangen hedder Transport og logistik. Uddannelsen veksler mellem skole og praktik og varer 3 år og 3 måneder. Du kan starte uddannelsen enten på skole eller i praktik. For at starte i praktik skal du have en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver.

Eksempel på uddannelsesforløb via skoleadgangsvej. Figuren er vejledende - den enkelte skole kan selv tilrettelægge forløbet.
Uddannelsen består af et grundforløb og et hovedforløb med flere praktikperioder. Grundforløbet varer normalt 20 uger på teknisk skole, men kan forlænges op til 60 uger. Læs mere om grundforløb i Erhvervsuddannelser. På hovedforløbet er der 11 skoleperioder på i alt 48 uger af forskellig længde. Resten af tiden er praktik.
Grundforløbet på indgangen tilbydes på mange skoler rundt om i landet. Hele uddannelsen tilbydes på tekniske skoler i Esbjerg og Hillerød. Se højremenuen.
Mesterlære. Du har mulighed for at tage uddannelsen som mesterlære. Det første år bliver du oplært hos mester. Oplæringen hos mester træder i stedet for uddannelsens grundforløb på skole. Du skal indgå uddannelsesaftale med lærestedet. Sammen med din mester og erhvervsskolen laver du en personlig uddannelsesplan. I slutningen af praktikåret bliver du fagligt vurderet. Er dit faglige niveau ok, kan du fortsætte på uddannelsens hovedforløb. Se mesterlære.