På uddannelsen får du en grundlæggende viden om servicemæssige og praktisk opgaver i fx sundhedsklinikker, lægehuse og lignende. Du får en basisviden inden for dansk, informationsteknologi og samfundsfag samt erhvervsøkonomi.
Sundhed, psykologi og bredt kendskab til sundhedssektoren er nogle af uddannelsens kærneområder. Du lærer fx også hvilke regler, der gælder om information til patienter, fortrolighed og god praksis.
Du vil typisk få en nøglefunktion på arbejdspladsen. Så det er vigtigt, at du lærer at tilrettelægge arbejdsdagen rationelt og at planlægge de enkelte opgaver.
Både skriftlig og mundtlig kommunikation er af stor betydning. På uddannelsen lærer du at bruge sproget nuanceret og med fornemmelse for den aktuelle situation.
Læs om de enkelte fag på www.elevplan.dk.
Opbygning. Uddannelsen tager 1 år og 7 måneder. Den består udelukkende af skoleundervisning. Der er ingen praktik, og du skal ikke have uddannelsesaftale med en virksomhed. Derimod kan du i løbet af uddannelsen komme i korterevarende praktikophold forskellige steder i sundhedssektoren.
Uddannelsen er opdelt i et grundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet på indgangen Service varer normalt 20 uger. På handelsskoleindgangen skal du mindst have gennemført 20 ugers grundforløbsundervisning. Læs mere om grundforløb i Erhvervsuddannelser. Uddannelsens hovedforløb varer op til 45 uger på skole.