I praktikperioderne arbejder du praktisk, med alt det du har lært. Du lærer at fungere i faget og mellem kolleger, og du får efterhånden en vis rutine gennem din praktik.
I praktikken prøver du de ting, du har lært på skolen. Du bliver oplært i de almindelige arbejdsfunktioner inden for malerfaget, og du lærer at begå dig på en arbejdsplads.
Du skal selv finde praktikplads. Det kræver en stor personlig indsats, og du skal være forberedt på mange afslag. Du kan evt. få hjælp af skolen. Især praktikplads inden for smørrebrødsspecialet kan være vanskelig at finde.
Et praktiksted skal være godkendt af Det Faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen. På www.praktikpladsen.dk kan du finde en oversigt over godkendte praktiksteder. Du kan også finde enkelte praktikpladser.
Når du har fundet et godkendt praktiksted, skal I indgå en skriftlig uddannelsesaftale, der fungerer som en ansættelseskontrakt.
Hvis du ikke selv har fundet en praktikplads efter grundforløbet, er der mulighed for at komme i skolepraktik. Det kan først ske 2 måneder efter afslutningen af grundforløbet, og du skal kunne dokumentere, at du selv har gjort en aktiv indsats for at finde en virksomhedspraktik.
Læs mere om praktik i Erhvervsuddannelser.
Der blev i 2004 indgået 1.264 uddannelsesaftaler i faget kok, 46 aftaler i faget smørrebrødsjomfru, 89 aftaler i faget cater og 4 i faget gastronomasssistent.