Gode råd om brug af eVejledning
I undervisningen og vejledningen
eVejledning er den første danske vejledningsinstans, der henvender sig bredt til alle, der har behov for hjælp til at finde rundt på uddannelsesmarkedet. Vigtige målgrupper er de ældste elever i grundskolen, som skal vælge ungdomsuddannelse og elever på ungdomsuddannelserne, som skal videre i uddannelsessystemet.
Som lærer eller vejleder kan du, som supplement til din vejledning, guide eleverne i at bruge eVejledning. eVejlednings åbningstider betyder, at vi er lige ved hånden en stor del af døgnet.
Brug gerne lidt tid på at introducere eVejlednings forskellige medier. Særligt chatten er populær og derfor anbefaler vi, at du viser en chat på storskærm. Du kan inddrage eleverne ved at lade dem bestemme emnet og spørgsmål. En anden mulighed er at inddele klassen i nogle grupper, der arbejder sammen om en chat.
Det er til gengæld ikke en god idé at alle elever i én eller flere klasser starter hver sin chat på én gang. Det danner en voldsom kø, da der typisk kun er 5-8 vejledere på vagt ad gangen. Køen giver eleverne en forkert fornemmelse af eVejlednings tilgængelighed, for normalt vil man meget hurtigt komme i kontakt med en vejleder.
Materiale om eVejledning
Du kan downloade præsentationsvideo, powerpoints og forældrefolder, samt nyhedsbreve. Se mere i boksen Informationsmateriale.
Læs mere om Til lærere og Vejledere