Skal du vælge ungdomsuddannelse?
Skal du vælge uddannelse efter 9. klasse, 10. klasse eller efterskole? eVejledning kan hjælpe dig med dit valg. Du kan chatte eller ringe til os og vi kan sammen gennemgå dine tanker og idéer. Vi kan fx tale eller chatte om:
- Hvilke uddannelser, der passer bedst til dine ønsker om job i fremtiden
- Det vil være bedst for dig at tage en kort eller lang uddannelse
- Skal du vælge en uddannelse med meget teori eller hellere én, hvor du arbejder praktisk
- Hvad du gør, hvis du har valgt forkert i første omgang og gerne vil skifte uddannelse
Måske har du brug for konkrete svar på nogle spørgsmål. Du kan bl.a. få svar på:
- Hvilke ungdomsuddannelser findes der?
- Hvordan søger jeg om optagelse?
- Hvad er forskellene på gymnasierne?
- Hvordan ser det ud med praktikpladser?
- Er der mulighed for særlig hjælp, hvis jeg har brug det?
Inden du vælger
Det er vigtigt at du sætter dig godt ind i dine muligheder. Måske har du været på introduktionskurser eller på brobygningskurser på nogle af uddannelserne, og fået nogle erfaringer du kan trække på? Du kan også tage på besøgsdage eller informationsmøder på mange skoler
Gå på opdagelse i UddannelsesGuiden
Uddannelsesguiden beskriver alle uddannelser i Danmark. Du kan læse om, hvad uddannelsen indeholder, hvor lang tid, den tager, hvordan økonomien er, mens du uddanner dig og hvlke muligheder der er for at uddanne dig videre. Du kan også finde nogle redskaber, der kan hjælpe dig i dit valg, bl.a. Uddannelsesvælgeren og JobCity- se på linkene til højre.
Kontakt eVejledning
Du kan få råd og vejlednng på mail, chat, telefon og sms; dag, aften og weekend.
Foto: dsharonpruitt
Læs mere om Valg af uddannelse