Hænder der bøjer en CO2-kurve
Akademiuddannelse

Akademiuddannelsen i bæredygtighed og grøn omstilling

På uddannelsen lærer du at udvælge og igangsætte bæredygtige initiativer, der understøtter den grønne omstilling i hele virksomhedens værdikæde.

Fakta

Navn:
Akademiuddannelsen i bæredygtighed og grøn omstilling
Varighed:
3 år på deltid
ECTS:
60
Adgangskrav:
Relevant EUD/GVU eller gymnasial uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Du arbejder med bæredygtige forretningsmodeller og strategier, og du lærer at formulere klimapolitikker og handlingsplaner med udgangspunkt i nationale og globale målsætninger.

Uddannelsen henvender sig til medarbejdere og ledere i en række forskellige brancher, fx salg, kommunikation, logistik, indkøb og produktion.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Uddannelsen giver dig viden og værktøjer til at arbejde med bæredygtighed og grøn omstilling i praksis. Fokus i undervisningen er emner som klimaberegninger, bæredygtige værdikæder og ESG-rapporter, som står for Environment (miljø), Social (samfund) og Governance (ledelse).

Rapporterne viser, hvordan en virksomheds produktion og produkter påvirker fx biodiversiteten og klimaet. Du får desuden indsigt i relevant klimalovgivning, og du lærer at formidle din viden både internt og eksternt.

Opbygning

Uddannelsen består af:

  • 3 obligatoriske moduler (20 ECTS)
  • 6 valgfag (30 ECTS)
  • Afgangsprojekt (10 ECTS)

Undervisning

Undervisningen kan være tilrettelagt som dag-, aften- eller onlineundervisning. 

Uddannelsessteder

Uddannelsen kan udbydes af:

Titel

Uddannelsen giver adgang til titlen AU i bæredygtighed og grøn omstilling.

Den engelske betegnelse er Academy Profession (AP) Degree in Sustainability and Green Transition.

Merkonom

Studerende, der har gennemført moduler svarende til mindst 40 ECTS-point under det merkantile fagområde, kan anvende betegnelsen Merkonom. Den engelske betegnelse er Academy Foundation (AF) Graduate in Business.

Eksamen

Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.

Værd at vide

Du kan tage en hel akademiuddannelse eller vælge enkelte fag.

Du kan selv sammensætte en fleksibel akademiuddannelse ved at kombinere moduler fra forskellige akademiuddannelser. Tal med studievejlederen på uddannelsesstedet om mulighederne for at sammensætte en uddannelse, der passer til dine behov.

Erhvervsakademierne kan tilbyde indledende kurser, der forbedrer grundlaget for at gennemføre nogle fag. Kontakt den skole, hvor du vil søge optagelse til akademiuddannelsen, hvis du er i tvivl om dine forudsætninger.

Fagoversigt

Obligatoriske moduler

  • Bæredygtig forretningsforståelse (5 ECTS)
  • Klimaregnskaber (5 ECTS)
  • Grøn omstilling i praksis (10 ECTS)

Valgfrie moduler

  • Bæredygtighed og adfærdsdesign (5 ECTS)
  • Bæredygtig digital transformation (5 ECTS)
  • ESG-rapportering (5 ECTS)
  • Virksomhedens bæredygtige strategi (10 ECTS)

De valgfrie moduler svarer til 30 ECTS. Du kan vælge moduler fra andre fagområder end det merkantile, dog højst 10 ECTS. Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante valgfag.

Se oversigt over fag på akademiuddannelserne.

Afgangsprojekt

Du afslutter akademiuddannelsen med et afgangsprojekt (10 ECTS).

Varighed

Akademiuddannelsen hører under åben uddannelse og er tilrettelagt som en deltidsuddannelse, der varer op til 3 år.

Forløbet svarer til 1 års fuldtidsstudium og vægter 60 ECTS-point.

Du skal afslutte uddannelsen, senest 6 år efter den er påbegyndt.

Læs om åben uddannelse

Læs om ECTS-pointsystemet

Optagelse og adgang

Uddannelsesbaggrund

Din uddannelsesbaggrund skal være én af følgende:

  • En relevant erhvervsuddannelse
  • En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
  • En gymnasial uddannelse
  • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående

Erhvervserfaring

Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring. Din oplæring på erhvervsuddannelsen tæller med som erhvervserfaring.

Realkompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.

Læs om realkompetencevurdering

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger bl.a. af omfang og måden, undervisningen foregår på. Fx om modulet tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning.

Du eller din arbejdsplads har flere muligheder for at søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport.

Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs om dine muligheder i artiklen:

Økonomi under akademiuddannelse

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 5 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om kvalifikationsniveauer for videregående voksenuddannelser.

Fremtidsmuligheder

Mere uddannelse

Med en fuld akademiuddannelse har du mulighed for at videreuddanne dig på deltid med relevante diplomuddannelser,

Se alle diplomuddannelser.