PrintHeader
  • tip

    Send siden

    Der er sket en fejl..

    - Udfyld venligst din e-mail adresse.- Udfyld venligst modtagers e-mail adresse.

     
     
     
  • Print siden
  • Læs siden

Videregående voksenuddannelser (VVU)

Har du en erhvervsuddannelse, har du adgang til en videregående voksenuddannelse (VVU) inden for dit fagområde. Man kan også søge optagelse med en gymnasial uddannelse kombineret med erhvervserfaring.

Uddannelserne er bygget op af moduler. Det betyder, at du kan følge dem i det tempo, der passer ind i dit arbejde.

Der er deltagerbetaling på en videregående voksenuddannelse (VVU), som også kaldes en akademiuddannelse.

De udbydes inden for flere forskellige emneområder som fx gastronomi, pædagogik, økonomi, ledelse og kommunikation.

Uddannelser

  • Akademigastronom

    På uddannelsen vil du få viden om madkultur, forberedelse af råvarer og fødevaresikkerhed. Samtidig lærer du om den samfundsmæssige tilgang til mad og måltider.

  • Akademiuddannelse i ungdoms- og voksenundervisning

    Akademiuddannelsen i ungdoms- og voksenundervisning er en videregående voksenuddannelse inden for sundhed, pædagogik og forvaltning.

  • Akademiuddannelsen i finansiel rådgivning

    Uddannelsen kvalificerer til at arbejde med finansiel rådgivning. Du kan blive finansiel rådgiver i en bank eller inden for realkredit, forsikring eller ejendomshandel.

  • Akademiuddannelsen i HR

    Uddannelsen giver et praktisk grundlag for at arbejde med HR, og den kvalificerer dig til at varetage HR-funktionen på et strategisk og udviklingsorienteret plan.

  • Akademiuddannelsen i informationsteknologi

    På uddannelsen opnår du viden inden for udvikling og integration af it-systemer i private og offentlige virksomheder, både nationalt og internationalt.

  • Akademiuddannelsen i innovation, produkt og produktion

    På uddannelsen lærer du at kombinere viden om innovation, produktion og produktudvikling, så du kan løse en del af planlægningen i en virksomhed.

  • Akademiuddannelsen i international handel og markedsføring

    Uddannelsen kvalificerer dig til at analysere og gennemføre løsninger i forbindelse med international handel og markedsføring i private og offentlige virksomheder.

  • Akademiuddannelsen i international transport og logistik

    Du lærer at analysere og gennemføre løsninger i forbindelse med international transport og logistik i private og offentlige virksomheder.

  • Akademiuddannelsen i kommunikation og formidling

    Denne uddannelse lærer dig at planlægge, analysere og gennemføre løsninger, der bredt vedrører kommunikation og formidling.

  • Akademiuddannelsen i laboratorie- og bioteknologi

    Du lærer at analysere og gennemføre løsninger i forhold til tekniske problemstillinger i den type industri, hvor man arbejder med kemisk og biologisk materiale.

  • Akademiuddannelsen i ledelse

    Uddannelsen kvalificerer dig til at analysere, planlægge og udføre ledelse i private og offentlige virksomheder, både nationalt og internationalt.

  • Akademiuddannelsen i økonomi- og ressourcestyring

    Du lærer at analysere, planlægge og gennemføre løsninger, der vedrører økonomi- og ressourcestyring i handels- og produktionsvirksomheder på nationalt og globalt niveau.

  • Akademiuddannelsen i oplevelsesøkonomi

    Uddannelsen kvalificerer dig til at udvikle, producere og levere oplevelser for kunden. Du lærer at tænke i helheder i dine løsningsforslag.

  • Akademiuddannelsen i retail

    På uddannelsen kvalificeres du til at analysere og gennemføre løsninger, der vedrører detailvirksomheder. Du får kompetencer inden for både drift af detailvirksomhed og ledelse af medarbejdere.

  • Akademiuddannelsen i sundhedspraksis

    Uddannelsen giver dig kompetencer til at varetage generelle og specialiserede funktioner inden for social- og sundhedsområdet. Du lærer om alle aspekter af et sammenhængende patientforløb.

  • Akademiuddannelsen i tolkning

    Formålet med uddannelsen er at uddanne tolke, der kan levere tolkning på et højt fagligt og etisk niveau.

  • Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik

    Uddannelsen kvalificerer dig til pædagogisk arbejde med unge, herunder udsatte unge. Arbejdet kan fx foregå i ungdomsklubber.

  • Akademiuddannelsen til statonom

    Du får en bred uddannelse i statens opgaver og funktioner. Både statens interne organisation som arbejdsplads for den enkelte medarbejder, og statens opgaver udadtil som en forvaltning, vil blive behandlet.

  • Fleksibel videregående voksenuddannelse, VVU

    Uddannelsen giver dig mulighed for at sammensætte den uddannelsesmæssige profil, du ønsker, ved at skabe dit eget forløb og tage forskellige fag fra andre uddannelser.

  • Friluftsvejleder

    Uddannelsen giver dig teoretisk viden om natur og miljø samt pædagogiske og didaktiske begreber, og du lærer at tilrettelægge og målrette din naturvejledning til forskellige grupper.