Uddannelsen kombinerer følgende hovedområder: kommunikation og engelsk, medieproduktion samt marketing.
I kommunikation og engelsk får du en viden om international kommunikation og kommunikation på tværs af kulturer. Desuden får du mundtlige og skriftlige færdigheder i engelsk. Du vil blive undervist i fag som:
- Sprogfærdigheder
- Kultur
- Erhvervskommunikation
- International kommunikation
På multimediedelen er der fokus på både teoretiske og praktiske tilgange til området. Du lærer om digital kommunikation og arbejder bl.a. med websites, animation, dtp og cd-rom-produktion.
Inden for marketing får du bl.a. en stor viden om marketingteorier i både national og international kontekst.
Undervisningsformen veksler mellem holdundervisning, forelæsninger, studenteroplæg, gruppe- og projektarbejde. Al undervisning foregår på engelsk.
Du afslutter bacheloruddannelsen med en større selvstændig opgave, bachelorprojektet, og får den akademiske titel BA.