Forbrugerne i dag er meget bevidste om fødevarers betydning for deres egen sundhed, og de har derfor fokus på bl.a. fødevaresikkerhed samt råvare- og ernæringsmæssig kvalitet.
Fødevaresikkerhed handler om påvirkning fra kemiske stoffer og sygdomsfremkaldende bakterier, som kan findes i vores mad. På uddannelsen lærer du bl.a. at undersøge forekomsten af disse bakterier og stoffer ved at analysere hele produktionskæden fra råvaren til det endelig produkt.
Du får undervisning i emner som:
- toksikologi
- mikrobiologi
- kemi
- ernæring
- statistik
- risikovurdering og kvalitetssikring
- fødevareproduktion
Undervisningen veksler mellem holdundervisning, projektarbejde i grupper og laboratorieøvelser.
Du afslutter uddannelsen med et afgangsprojekt og får titlen diplomingeniør/professionsbachelor.