- Dansk sprog (1. semester)
- Teorier og metoder i sprogtilegnelse (1. og 2. semester):
- Danske børns sproglige milepæle (1. og 2. semester)
- Barnets forudsætninger for sprog (2. semester)
- Metoder og redskaber til vurdering af børns sprog (3. semester)
- Planlægning, gennemførelse, dokumentation og evaluering af sprogindsatsen (3. semester)
-
Vejledningsseminar og masterafhandling (4. semester)
Dansk sprog
Du får en indføring i dansk sprog, herunder fonetik og fonologi, morfologi og syntaks, samt i dansk sprogbrug, hvor sproget betragtes som former for sociale handlinger og som interaktion i konkrete kommunikationssituationer.
Teorier og metoder i sprogtilegnelse
Du får en introduktion til kommunikation, sprog og sprogtilegnelse samt en reflekteret gennemgang af forskellige teorier, metoder og paradigmer med relation til børns sprogtilegnelse. Endvidere berøres sammenhængen mellem talesprog og tilegnelse af tidlige læse- og skrivefærdigheder.
Danske børns sproglige milepæle
Faget omhandler danske børns tidlige sprogtilegnelse, herunder tidlig perception og produktion af lyd, leksikalsk tilegnelse samt udvikling af morfologi og syntaks. Endvidere lærer du bl.a. om danske børns tilegnelse af læse- og skrivefærdigheder samt tosprogede børns sprogtilegnelse i Danmark.
Barnets forudsætninger for sprog
Du lærer om barnets forudsætninger for at tilegne sig sprog, herunder barnets anatomiske, fysiologiske, neurobiologiske, neuropsykologiske, udviklingspsykologiske, kognitive og sociale forudsætninger.
Metoder og redskaber til vurdering af børns sprog
Du lærer om centrale begreber vedrørende vurdering af børns sprog, herunder muligheder og begrænsninger, når man anvender vurderingsredskaber. Endvidere får du bl.a. en indføring i kvantitative og kvalitative metoder og redskaber til at vurdere både et- og tosprogede børns sprogtilegnelse.
Planlægning, gennemførelse, dokumentation og evaluering af sprogindsatsen
Du får en indføring i teorier om børns læring og udvikling. Ud fra teorierne overvejes udviklingen af metoder til at planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere sprogindsatsen.
Vejledningsseminar
Masterafhandling