For at blive optaget på uddannelsen skal du have en af følgende uddannelser:
- En relevant bachelor- eller kandidatuddannelse, fortrinsvis inden for humaniora, fx cand.mag./bachelor i nordisk sprog og litteratur eller litteraturvidenskab eller cand.pæd. i dansk eller cand.scient.bibl.
- En relevant professionsbacheloruddannelse, fx som folkeskolelærer med linjefag i dansk
- En diplomuddannelse i eksempelvis dansk eller læsning
- En bibliotekaruddannelse fra Danmarks Biblioteksskole
Desuden skal du have mindst 2 års erhvervserfaring efter den adgangsgivende uddannelse.
I vurderingen af din adgangsgivende uddannelse lægges der vægt på, at den ud over børnelitteratur indeholder et væsentligt element af relevant pædagogisk teori eller anden formidlingsteori eller et væsentligt element af litteraturfaglig teori.
Uddannelsen henvender sig fx til bibliotekarer, forlagsredaktører, undervisere ved pædagog- og lærerseminarier/professionshøjskoler, lærere ved skolebibliotekar- og folkebibliotekaruddannelser, børnekulturkonsulenter og pædagogiske konsulenter samt ansatte ved centre for undervisningsmidler og pædagogiske centraler.
Som et led i optagelsen vil du blive indkaldt til en indledende vejledningssamtale.