Tonespace-uddannelsen henvender sig til folk, som arbejder med musik på et højt niveau, men som ikke nødvendigvis kan læse noder eller spille klaver. Du arbejder dels med at skabe din egen musik, dels med musikformidling.
Uddannelsen kombinerer elektronisk musik og projektrealisering og indeholder følgende:
- projektfag som elektronisk musikprojekt, almen, internet og visuel musikformidling samt projekt management
- æstetiske og tekniske fag som akustisk bevidstgørelse, 3D og soundart, lydhistorie samt musik- og studieteknologi
- pædagogiske fag som integration, æsteticum og øret og praktikken
- undervisningspraktik
I praktikfagene får du mulighed for at afprøve dine projekter i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.
Undervisningen veksler mellem individuel undervisning, holdundervisning og projektarbejde.
Du afslutter bacheloruddannelsen med en større selvstændig opgave, bachelorprojektet, og får den akademiske titel BA i musik. Bacheloruddannelsen giver adgang til kandidatuddannelsen i musikformidling. Kandidatuddannelsen giver titlen cand.musicae.
Uddannelsen foregår i Esbjerg.