På uddannelsen i folkemusik lærer du om traditionel og moderne dansk og udenlandsk sang, dans og musik. Du fordyber dig i dit hovedfag, som fx kan være violin eller harmonika.
Derudover har du fag som:
- Sammenspil, hvor du udvikler dine musiske færdigheder sammen med andre studerende.
- Kulturfag, hvor du bl.a. lærer om dansk folkekultur.
- Musikhistorie, hvor du bl.a. lærer om, hvordan folkemusikken har udviklet sig.
- Klaver, hvor du får undervisning i brugsklaver og lærer at akkompagnere til dans og sang.
- Sang, hvor du bl.a. lærer at synge traditionelle og moderne danske folkemelodier og får undervisning i stemmetræning.
- Dans, hvor du bl.a. arbejder med danse som kædedans, polka, vals og hopsa, som er en dansk pardans i 2/4-takt fra begyndelsen af 1800-tallet.
- Hørelære og teori, hvor du bl.a. træner dine nodefærdigheder og din musikalske hukommelse og får undervisning i folkemusikteori.
- Musikteknologi, hvor du lærer at bruge computere i arbejdet med både indlæring og produktion af musik.
På kandidatuddannelsen arbejder du videre med dit hovedfag. Derudover indgår en række pædagogiske fagelementer.
Undervisningen veksler mellem individuel undervisning, holdundervisning og projekter.
Du afslutter bacheloruddannelsen med en større selvstændig opgave, bachelorprojektet, og får den akademiske titel BA i musik. Bacheloruddannelsen giver adgang til kandidatuddannelsen i folkemusik. Kandidatuddannelsen giver titlen cand.musicae.
Uddannelsen foregår i Odense.
Antal færdiguddannede
Fuldførelsestallene for 2009 er ikke opgjort. Se forklaring på tallene.