Uddannelsen på Forfatterskolen varer i alt 2 år. Hvert skoleår indledes med et 5-dages introduktionskursus for lærere og nye som gamle elever. De to årgange undervises sammen gennem hele forløbet.
Undervisningen omfatter fire hovedemner:
- Læsning og arbejde med elevernes egne tekster
- En bred indføring i både dansk og international litteraturhistorie
- Indføring i andre kunstneriske områder som billedkunst, dramatik,film og musik
- Formidling af kunst
Fra begyndelsen af september til midt i juni er der undervisning 2 dage om ugen. Om formiddagen er der nærlæsning og diskussion af egne og andre elevers tekster.
Om eftermiddagen er undervisningen tilrettelagt som frie forløb af 3-4 ugers varighed med emner som fx dramatik, filosofi, litteraturhistorie, litterær oversættelse, skriveøvelser, værkgennemgang, oplæsningsteknik og præsentation af bestemte forfatterskaber. I disse forløb kan der deltage litterater, forfattere, kritikere eller oversættere udefra.
Skolen arrangerer også workshops i samarbejde med andre kunstneriske uddannelsesinstitutioner, fx Filmskolen, konservatorierne og kunstakademierne. Formålet er at give eleverne berøring med andre kunstarter og mulighed for at udvikle noget sammen på tværs.
Hvert skoleår indeholder desuden mindst én studietur til udlandet, Det kan være til udkanter i Norden som Færøerne og Grønland, men også til metropoler som New York, Berlin eller Sankt Pedersborg. Der er desuden samarbejde med skriveskolerne i Norge og Sverige.
Uddannelsen foregår i København.
Eksamen
Uddannelsen afsluttes med en evaluering af dit forløb. Du får lejlighed til at tale med censorer og lærere om de væsentligeste tekster, du har skrevet. Desuden markeres afslutningen af forløbet med en afgangsantologi og et oplæsningsarrangement.
blive løbende evalueret under uddannelsesforløbet.