Vejgodstransportuddannelsen giver en grundlæggende viden om at køre, efterse og vedligeholde store køretøjer. Du lærer også om de forskellige love og regler. Der er mange, der skal overholdes, når gods skal transporteres i Danmark og i udlandet.
Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. På skolen får du undervisning i fag som kørsel, national og international transport, logistik og arbejdsmiljø.
Men du skal også have fag som dansk, engelsk, naturfag og arbejdsmiljø.
Du kan afslutte uddannelsen som lastbilchauffør, chauffør med speciale eller som kørselsdisponent.
Som lastbilchauffør lærer du bl.a. at køre lastbil, og du lærer at sikre lasten og transportere godset efter de forskellige love og regler.
Som chauffør med speciale som flyttechauffør, godschauffør, renovationschauffør, tankbilchauffør, godschauffør eller kranfører lærer du også forskellige former for it, og du får en grundig viden om de ting, der knytter sig til dit speciale.
Som kørselsdisponent lærer du bl.a. at stå for driften i et transportfirma. Du lærer også om arbejdsmiljø og forhandlingsteknik.
På hjemmesiden www.elevplan.dk kan du læse mere om de enkelte fag på uddannelsen.