Industriteknikeruddannelsen

Uddannelsen til industritekniker giver en grundlæggende viden om industrimaskiner. Som industritekniker skal du både kunne installere og reparere de forskellige typer maskiner på store industrivirksomheder. Det kan være alt fra kraner til skibsmotorer eller computerstyrede produktionsanlæg i metal- og plastindustrien.

Uddannelsen dækker fag som fx fræsning og svejsning men også mere teknologiske fag som programmering af computerstyrede maskiner (cnc) og produktudvikling.

Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. På skolen får du alt efter speciale undervisning i fag som datastyret bearbejdning, montage og opretning af maskinkomponenter, plc-styring samt cad-teknik.

Men du skal også have fag som naturfag og materiale- og bearbejdningsforståelse..

Du kan afslutte som industriassistent eller industritekniker med speciale i maskin eller produktion.

På hjemmesiden www.elevplan.dk kan du læse mere om de enkelte fag på uddannelsen.

Eux

Du har mulighed for at tage eux i forbindelse med, at du tager din erhvervsuddannelse. Du får det man kalder 'generel studiekompetence' og bliver ligestillet med personer, der har en gymnasial eksamen, hvis du gennemfører eux.

Bagefter kan du altså læse videre og videreuddanne dig på samme vilkår som personer med gymnasial eksamen.

Muligheden findes kun på enkelte skoler. Se en aktuel liste over erhvervsuddannnelser med eux.

Se mere om Eux.

Industriteknikeruddannelsen hører under indgangen Produktion og udvikling, der har flere beslægtede uddannelser under sig.

Du kan begynde uddannelsen på tre forskellige måder:

• Du kan begynde med grundforløbet.
• Du kan begynde i praktik, hvis du har en praktikaftale med en arbejdsgiver.
• Du kan tage uddannelsen via ny mesterlære, hvor du det første år bliver oplært hos en mester.

Læs mere om adgangsveje i artiklen I gang med en erhvervsuddannelse.

Uddannelsen, der er opdelt i et grundforløb og et hovedforløb, tager op til 5 år og 6 mdr. Figuren viser uddannelsesforløbet, hvis du begynder på skole.

Figuren er vejledende - den enkelte skole kan selv tilrettelægge forløbet.

Du afslutter industriteknikeruddannelsen med en svendeprøve.

Uddannelsessteder

Hele uddannelsen udbydes på mere end 15 erhvervsskoler rundt omkring i landet. Hele eller dele af grundforløbet kan også tages på de skoler, der udbyder indgangen Produktion og udvikling.

Kontakt eventuelt skolen, du er interesseret i at søge ind på, for at høre nærmere om uddannelsen, og om hvilke trin og specialer de udbyder.

I praktiktiden bliver du oplært i de arbejdsfunktioner, som hører til uddannelsen.

Du skal selv finde en praktikplads og indgå en skriftlig uddannelsesaftale med praktikstedet. Det kan være vanskeligt, da der er mange om pladserne, men du kan eventuelt få hjælp af skolen. Der er mulighed for at komme i skolepraktik.

Læs om de forskellige praktikmuligheder i Sådan søger du praktikplads.

På hjemmesiden www.praktikpladsen.dk kan du finde oplysninger om praktikpladssituationen på industriteknikeruddannelsen. Du kan også se, hvilke virksomheder, der er godkendt til at ansætte elever, og hvilke der har opslået ledige praktikpladser.

Uddannelsesaftaler

Der blev i 2010 indgået 254 uddannelsesaftaler på uddannelsen, heraf 249 i specialet maskin.

Antal færdiguddannede

I 2009 fuldførte 249 uddannelsen. 81 procent af dem, der begyndte på uddannelsens hovedforløb i 2009, forventes at fuldføre. Se forklaring på tallene.

For at begynde på en erhvervsuddannelses grundforløb skal du have opfyldt din undervisningspligt. Det har du, når du har afsluttet folkeskolen eller har modtaget tilsvarende undervisning.

Går du i 9. eller 10. klasse, hjælper din skole og din vejleder dig med at udfylde din uddannelsesplan og søge via www.optagelse.dk. Ansøgningsfristen er 1. marts.

Du får skriftligt svar om optagelsen senest 1. juni.

Er du gået ud af skolen kan du ansøge via www.optagelse.dk.

Du kan altid henvende dig på en erhvervsskole. Mange uddannelser begynder i juli/august og i januar. Men ofte begynder de løbende hen over året, og optager også elever flere gange om året. Så det er klogt at kontakte skolen og høre nærmere.

Kortere uddannelsestid

Du har mulighed for at få godskrevet dele af undervisningen, hvis du i forvejen har taget en anden relevant uddannelse eller har haft relevant arbejde. Ordningen kaldes merit og skal aftales med skolen.

Uddannelsen er gratis. Du får elevløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i praktik- og skoleperioderne. Begyndelseslønnen på uddannelsen er ca. 8.500 kr. om måneden, slutlønnen ca. 16.000 kr. (for den længste uddannelse).

Begynder du uddannelsen med skoleophold, får du ikke løn i den første skoleperiode, med mindre du har en uddannelsesaftale. Du kan søge SU, hvis du er over 18 år.

Er du i skolepraktik, er ydelsen ca. 2.500 kr. om måneden for elever under 18 år og ca. 6.000 kr. om måneden for elever over 18 år.

Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter.

Er du over 25 år kan der være andre økonomiske muligheder. Se under Over 25 år.

Voksenforløb og merit

Hvis du har erhvervserfaring og/eller uddannelse inden for området, kan du eventuelt tage industriteknikeruddannelsen ved at følge et særligt forløb med skoleundervisning og praktik. Skolen foretager en individuel vurdering af dine kvalifikationer og tilrettelægger dit uddannelsesforløb derefter.

Det er også muligt at få godskrevet dele af undervisningen, hvis du har relevante teoretiske og/eller praktiske erfaringer. Ordningen kaldes merit og skal aftales med skolen.

Økonomi

Uddannelsen er gratis. Du kan søge SU på grundforløbet og får elevløn på hovedforløbet. Hvis du er fyldt 25 år kan du evt. blive ansat som voksenlærling. I nogle tilfælde kan din arbejdsgiver få et særligt tilskud fra beskæftigelsesrådet i din region.

De enkelte beskæftigelsesregioner har lister over hvilke uddannelser, de kan give løntilskud til: Østdanmark, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland.

Grunduddannelse for voksne (GVU)

GVU består kun af kurser og enkeltfag. Er du fyldt 25 år og har mindst 2 års erhvervserfaring inden for branchen, kan den være en mulighed. Uddannelsens længde afhænger af dine erfaringer.

For at blive optaget, skal du kontakte skolen og få vurderet dine kompetencer.

Læs mere om GVU.

Økonomi

Uddannelsen er gratis. Du kan søge VEU-godtgørelse, hvis du opfylder betingelserne.

Uddannelsen er placeret på følgende niveauer i den danske kvalifikationsramme for livslang læring:

• Industritekniker produktion 5
• Industritekniker maskin 4
• Industriassistent 3

Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveauer for ungdomsuddannelser.

Som industritekniker bliver du ansat på fx metalfabrikker, skibsværfter, maskinfabrikker eller i plastindustrien, alt efter hvilket speciale du har valgt. Cnc-drejere og cnc-fræsere bliver ansat inden for jern- og metalindustrien eller på fx autoværksteder.

Hvis du har afsluttet med et af de to Trin, har du mulighed for senere at vende tilbage til uddannelsen og tage uddannelsen til Industritekniker.

I 2009 var 67 procent af de nyuddannede i beskæftigelse eller i uddannelse på højere niveau. Se tallene fordelt på skoler. Se forklaring på tallene.

Bemærk! De nævnte tal for nyuddannedes beskæftigelse bygger på statistik indsamlet op til to år efter uddannelsen er afsluttet. Tallene kan således godt beskrive en situation, der er forskellig fra den helt aktuelle virkelighed på job- og arbejdsmarkedet.

Se mere om fremtidsudsigter inden for Håndværk og teknik.

Mere uddannelse

Du kan blandt andet videreuddanne dig til maskinmester, produktionsteknolog, professionsbachelor i eksport og teknologi, driftsteknolog offshore og akademiuddannelsen i innovation og produktionsoptimering. Se også Videre efter erhvervsuddannelsen

Du kan få mere at vide på uddannelsesstedernes hjemmeside.

Metalindustriens Lærlingeudvalgs hjemmeside
www.industriensuddannelser.dk

Det Faglige Udvalg for Maskiner og Værktøj
www.industriensuddannelser.dk

Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion og udvikling. Nr. 857 af 11. juli 2011.

Arkiv

Se artiklen om uddannelsen ifølge Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion og udvikling. Nr. 151 af 4. marts 2008.