For at begynde på en erhvervsuddannelses grundforløb skal du have opfyldt din undervisningspligt. Det har du, når du har afsluttet folkeskolen eller har modtaget tilsvarende undervisning.
Går du i 9. eller 10. klasse, hjælper din skole og din vejleder dig med at udfylde din uddannelsesplan og søge via www.optagelse.dk. Ansøgningsfristen er 1. marts.
Du får skriftligt svar om optagelsen senest 1. juni.
Er du gået ud af skolen kan du ansøge via www.optagelse.dk.
Bemærk: Der er adgangsbegrænsning til uddannelsen. Det betyder, at du skal have en aftale om en praktikplads for at være sikker på at blive optaget. Herudover har skolerne et fastlagt antal kvotepladser, som elever uden uddannelsesaftale kan søge.
Hvis du er gået ud af skolen og ønsker at søge en kvoteplads, vil det være hensigtsmæssigt at gøre det inden den 15. marts. Det giver skolerne mulighed for at vurdere din ansøgning samtidig med ansøgningerne fra de elever, der søger kvoteplads direkte fra 9. eller 10. klasse.
Du kan altid henvende dig på en erhvervsskole for at høre, hvornår de optager elever.
Kortere uddannelsestid
Du har mulighed for at få godskrevet dele af undervisningen, hvis du i forvejen har taget en anden relevant uddannelse eller har haft relevant arbejde. Ordningen kaldes merit og skal aftales med skolen.