Erhvervsuddannelsernes indgang Medieproduktion fører til uddannelser, hvor du arbejder med formidling. Fagene på indgangen rummer kommunikation inden for web, it, film, trykte medier og tv.
Du kan opnå færdigheder i at tilrettelægge en medieproduktion fra start til slut. Du lærer bl.a. om it og at benytte det tekniske udstyr, der bruges som arbejdsredskab i forbindelse med den enkelte uddannelse.
Når du er færdig med en af de syv uddannelser i indgangen, vil det meste af arbejdet foregå i studier eller på grafiske tegnestuer.