Diplomuddannelse

Diplomuddannelse i kommunikation

På uddannelsen får du redskaber til at arbejde strategisk med virksomhedens kommunikationsindsats, fx som presse- eller kommunikationsmedarbejder.

Fakta

Navn:
Diplomuddannelse i kommunikation
Type:
Diplomuddannelse
Varighed:
Op til 3 år på deltid
ECTS:
60
Adgangskrav:
Videregående uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

De metoder og teorier, du tilegner dig, giver dig et helhedsperspektiv på kommunikation og sætter dig i stand til at tackle konkrete udfordringer med den mest hensigtsmæssige indsats.

Uddannelsen henvender sig til personer med en journalistisk grunduddannelse eller personer med en lignende uddannelse, som har arbejdet professionelt med journalistik eller kommunikation.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Du lærer om intern og ekstern kommunikation og om branding af en virksomhed. Du arbejder blandt andet med emner som målgruppeanalyse og dataindsamling.

Du bliver trænet i at identificere et kommunikationsbehov og i at planlægge kampagner, løsninger og processer fra ide til færdigt produkt og effektmåling.

Desuden bliver du klædt på til at påtage dig funktionen som sparringspartner for virksomhedens ledelse.

Opbygning

Uddannelsen består af:

  • 3 obligatoriske moduler (30 ECTS)
  • 2-3 valgfrie moduler (15 ECTS)
  • Afgangsprojekt (15 ECTS)

Undervisning

Undervisningen kan veksle mellem forelæsning, diskussion, øvelser, projektarbejde, gruppearbejde og e-læring.

Eksamen

Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.

Uddannelsessteder

Uddannelsen kan udbydes af:

Titel

En fuld diplomuddannelse i kommunikation giver ret til titlen Diplom i kommunikation.

Uddannelsens engelske betegnelse er Diploma of Corporate Communication.

Fagoversigt

Obligatoriske moduler

  • Kommunikations- og PR-strategi (10 ECTS)
  • Brandingstrategi og kampagner (10 ECTS)
  • Kommunikationsplanlægning (10 ECTS)

Valgfrie moduler

  • Adfærdskommunikation - få din målgruppe til at handle (5 ECTS)
  • Agil projektledelse – styr dine medieprojekter effektivt (5 ECTS)
  • Brugerdrevet udvikling af digitalt medieindhold (10 ECTS)
  • Corporate Journalism (5 ECTS)
  • Creative Media Management (10 ECTS)
  • Den perfekte videofortælling (10 ECTS)
  • Digital lokaljournalistik – nye formater og forretningsmodeller (5 ECTS)
  • Digital transformation for kommunikatører (5 ECTS)
  • Forandringskommunikation (5 ECTS)
  • I samspil med brugerne (10 ECTS)
  • Innovation – fra brugerbehov til færdigt koncept (10 ECTS)
  • Issue Management: Styr organisationens omdømme (5 ECTS)
  • Journalistik for kommunikatører (10 ECTS)
  • Kommunikationsledelse (10 ECTS)
  • Kreative events - iscenesæt din kommunikation (5 ECTS)
  • Krisekommunikation (5 ECTS)
  • Kunstig intelligens for kommunikatører (5 ECTS)
  • Mundtlig formidling (5 ECTS)
  • Mål resultatet af din kommunikation (10 ECTS)
  • Procesledelse (5 ECTS)
  • Professionel medietræner (5 ECTS)
  • Retorik – formidling der fænger (5 ECTS)
  • Rådgiverens gennemslagskraft (5 ETCS)
  • Samfundsansvar og strategisk CSR-kommunikation (5 ECTS)
  • Skab kvalitet i den interne kommunikation (5 ECTS)
  • Skab værdi med din kommunikation (5 ECTS)
  • Sociale medier i strategi og kommunikation (10 ECTS)
  • Spin og professionel politisk kommunikation (5 ECTS)
  • Strategisk kommunikation i praksis (10 ECTS)
  • Strategisk rådgivning i praksis (5 ECTS)
  • Sæt dagsordenen med din sundhedskommunikation (5 ECTS)
  • Video i virksomhedens kommunikation (10 ECTS)
  • Virtuel facilitering af møder og samarbejde (5 ECTS)
  • Visuel kommunikation med AI (5 ECTS)

Du skal vælge valgfrie moduler svarende til 15 ECTS i alt.

Det er også muligt at vælge valgfrie moduler uden for uddannelsens faglige område, dog højst svarende til 10 ECTS. Hør om mulighederne på uddannelsesstedet.

Se en liste over aktuelt udbudte valgfrie moduler på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles hjemmeside (dmjx.dk).

Afgangsprojekt

Du afslutter uddannelsen med et afgangsprojekt, der har et omfang af 15 ECTS.

Varighed

Diplomuddannelsen hører under åben uddannelse og er tilrettelagt som en deltidsuddannelse over op til 3 år.

Forløbet svarer til 1 års fuldtidsstudium og har et omfang af 60 ECTS.

Du skal afslutte uddannelsen, senest 6 år efter den er påbegyndt.

Læs mere om:

Optagelse og adgang

For at blive optaget på uddannelsen skal du have en af følgende uddannelser:

  • En relevant uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse
  • En relevant akademiuddannelse

Desuden skal du have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter den adgangsgivende uddannelse.

Realkompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.

Læs om realkompetencevurdering.

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger bl.a. af omfang og måden, undervisningen foregår på. Fx om modulet tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning.

Du eller din arbejdsplads har flere muligheder for at søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport.

Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs om dine muligheder i artiklen:

Økonomi under diplomuddannelse

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om kvalifikationsniveauer for videregående voksenuddannelser.

Uddannelsens veje