Særtransport giver forudsætninger for at transportere emner på køretøjer, der er særligt konstruerede og godkendte til at laste så stort gods, at det overskrider de normale bestemmelser for køretøjers bredde, længde, højde og vægt. Men du kan også få viden om planlægning og logistik for kørselsledere.
Du lærer blandt andet at hente korrekt polititilladelse til transport af emner som vindmøller, skibsdele eller brosektioner. Du kan planlægge din rute og benytte navigationsudstyr, og du kan køre sikkert. Du får kendskab til alle de regler, der regulerer området vedr. særtransport, køre- og hviletider, arbejdstid mv., og du får indsigt i energi- og miljørigtig transport.
Kurserne henvender sig især til godschauffører, chaufføruddannede eller personer med anden faglig uddannelse.