På køretøjsområdet lærer du fx at installere og reparere komfortsystemer til regulering af klima og affjedring samt sikkerhedsudstyr som airbag, selestrammere og startspærresystemer.
Nogle kurser giver forudsætninger for at reparere el-anlæg og elektroniske systemer i forskellige køretøjer. Andre kurser giver mulighed for at specialisere sig i reparation og udskiftning af motor- og transmissionssystemer, hvor der er fokus på at reducere brændstofforbruget og øge motorydelsen, eller i reparation og udskiftning af styretøj og undervogn.
Kurserne henvender sig især til faglærte mekanikere.