PrintHeader
  • tip

    Send siden

    Der er sket en fejl..

    - Udfyld venligst din e-mail adresse.- Udfyld venligst modtagers e-mail adresse.

     
     
     
  • Print siden
  • Læs siden

Industriens arbejdsmarkedsuddannelser

Her finder du fælles kompetencebeskrivelser for de uddannelser, der hører under Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser (IF).

I uddannelserne inden for industrien kan man lære om produktion og fremstilling og om reparation, vedligeholdelse og betjening af forskellige maskiner.

Under hver beskrivelse ligger de tilhørende kursusbeskrivelser med tilknyttede hold.

Uddannelser

  • Arbejdets organisering ved produktion i industrien

    Under arbejdets organisering ved produktion i industrien kan du tage kurser i produktions-, kvalitets- og miljøstyring. Du udbygger fx dit kendskab til teambuilding, it og videndeling.

  • Betjening af industrirobotter for operatører

    Inden for betjening af industrirobotter for operatører kan du tage kurser, hvor du bl.a. lærer at programmere og betjene industrirobotter.

  • Betjening af travers-, portalkran og riggerudstyr

    Inden for betjening af travers-, portalkran og riggerudstyr finder du kurser, der lærer dig at håndtere komplekse løfteopgaver for riggere.

  • Forsynings- og distributionssektorerne

    På området for forsynings- og distributionssektorerne finder du kurser inden for fx produktion, kvalitet og service i forsynings- og distributionssektorerne.

  • Fremstilling af beklædning og tekstiler

    På kurserne lærer du indkøring og opstart af samt drift og vedligeholdelse af produktionsanlæg. Heri indgår typisk løbende og afsluttende kvalitetskontrol.

  • Fremstilling af elektronikprodukter

    På kurserne lærer du manuel montage og lodning af elektronikkomponenter, mekanisk samling af elektronikapparater, test, kvalitetskontrol, fejlfinding og fejlretning.

  • Fremstilling af hybride print

    På kurserne lærer du at arbejde med montage af print til produkter og apparater, der anvendes i forsvaret, flyindustrien og rumfartsindustrien.

  • Fremstilling af produkter i plast

    Fremstilling af produkter i plast indeholder kurser, hvor du lærer dig at betjene forskellige maskiner i forbindelse med bearbejdning af plast.

  • Laboratorieservice

    Laboratorieservice omfatter kurser om bl.a. mikrobiologi, substratanvendelse, laboratorieopvask og mikrobiologisk sikkerhed.

  • Metrologi i metalindustrien

    På kurserne i metrologi kan du lære at betjene både mekanisk og digitalt måleudstyr. Du får kendskab til de standarder, der benyttes i industrien i forbindelse med sikring af kvaliteten, og du lærer om målingens betydning for sammenhængen mellem virksomhedens tekniske dokumentation og dens kvalitetsstyring. Industriel metrologi drejer sig især om at sikre funktionen af måleinstrumenter, der bruges i industrien og i fremstillings- og prøvningsprocesser.

  • Montage af lettere industriprodukter

    Området montage af lettere industriprodukter tilbyder kurser, hvor du bl.a. lærer om montage af elektriske apparater, lejer og tætninger samt pneumatiske komponenter.

  • Operatøropgaver i el-forsyning

    Kurserne inden for operatøropgaver i el-forsyning dækker produktion og distribution af el, men også opgaver i forbindelse med etablering af gadelys og opbygning af kabelnet til kommunikation.

  • Overfladebehandling

    Kurserne inden for overfladebehandling lærer dig at påføre maling med forskelligt udstyr og forbehandle forskellige materialer og produkter.

  • Pladebearbejdende metalindustri

    På kurserne inden for pladebearbejdning lærer du at klippe, presse, stanse, bukke og valse plader af stål og andre metaller.

  • Plastsvejsning

    På kurserne inden for plastsvejsning lærer du bl.a. at svejse plastplader, tykvæggede plastmaterialer og polymermembraner.

  • Postale produkter og processer

    Kurserne inden for postale produkter og processer sætter dig i stand til at arbejde med traditionelle postopgaver som indsamling, fordeling og distribution af breve, pakker og reklamer. Men du lærer også om, hvordan arbejdet er organiseret i komplekse logistikkæder, hvor bl.a. økonomi, kvalitet og kundeservice er afgørende for, om virksomheden kan løbe rundt.

  • Produktion af fødevarer og nydelsesmidler

    Produktion af fødevarer og nydelsesmidler indeholder kurser, hvor du lærer at betjene maskiner og produktionsanlæg til fremstilling af fødevarer, drikkevarer, kosttilskud, ingredienser til fødevarer og nydelsesmidler.

  • Produktion af køle- og klimaanlæg

    Kurserne inden for produktion af køle- og klimaanlæg kvalificerer dig bl.a. til at montere el-komponenter og mekaniske komponenter i køle- og klimaanlæg.

  • Produktion af medicinalprodukter

    På kurserne lærer du at arbejde med fremstilling af lægemidler og medicinske produkter, foruden hjælpemidler til diagnosticering, forebyggelse, behandling og lindring af sygdomme.

  • Produktion af non-food produkter

    På kurserne lærer du fx at arbejde med produktion af farver og lak, cement, isoleringsmaterialer, papir, emballage, industrigasser og forskellige kemiske produkter.

  • Produktion og teknik i procesindustrien

    På kurserne lærer du at betjene, fejlsøge og vedligeholde de procesanlæg, der bruges i industrien.

  • Spåntagende metalindustri

    På kurserne lærer du at bearbejde maskindele, værktøjsemner, prototyper og støbte og formede emner i materialer som metaller, plast og kompositmaterialer. Du lærer også planlægning af produktion og sikring af kvaliteten.