PrintHeader
UddannelsesGuiden bruger cookies for at få sitet til at fungere og til at måle trafik.
Du kan altid slette cookies fra ug.dk igen.
  • tip

    Send siden

    Der er sket en fejl..

    - Udfyld venligst din e-mail adresse.- Udfyld venligst modtagers e-mail adresse.

     
     
     
  • Print siden
  • Læs siden

Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU)

Arbejdsmarkedsuddannelser er primært rettet mod ufaglærte og faglærte. Undervisningen er både praktisk og teoretisk og kan være tilrettelagt på fuld tid eller på deltid.

AMU består af korterevarende kursusforløb, som man kan tage enkeltvis eller stykke sammen efter behov. På den måde kan de passes ind i et arbejdsforløb.

Alle kurserne er kompetencegivende, og nogle af dem giver merit til erhvervsudannelserne.

Man får et uddannelsesbevis for hvert kursus, man gennemfører.

Det koster normalt et mindre beløb at deltage med undtagelse af kurserne inden for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet.

Man skal heller ikke betale, hvis kurserne tages som led i en grunduddannelse for voksne (GVU) eller er en del af en individuel kompetencevurdering.

Der er mulighed for at søge VEU-godtgørelse, hvis man opfylder de gældende betingelser. Læs om økonomien under de enkelte uddannelser.

Fagområder

  • Bygge/anlæg og industri

    På uddannelserne lærer man om det praktiske arbejde inden for etablering og vedligeholdelse af bygninger, veje og afløbssystemer.

  • Handel, administration, kommunikation og ledelse

    Uddannelserne dækker de mange praktiske, HR-relaterede eller ledelsesmæssige funktioner man kan have på et kontor.

  • Industriens arbejdsmarkedsuddannelser

    I uddannelserne inden for industrien kan man lære om produktion og fremstilling og om reparation, vedligeholdelse og betjening af forskellige maskiner.

  • Køkken, restaurant, bager, konditor og kødbranchen

    Inden for området kan man både beskæftige sig med at fremstille mad, vejlede om ernæring eller betjene spisende gæster.

  • Mejeri og jordbrug

    Naturen er centrum for uddannelserne, der handler om pasning af dyr, pleje af grønne områder og dyrkning af jorden.

  • Metalindustrien

    Inden for metalindustrien findes der håndværksmæssige og tekniske opgaver, hvor man beskæftiger sig med elektronik, maskiner og værktøj.

  • Pædagogisk område og social- og sundhedsområdet

    På uddannelserne beskæftiger man sig med børn og unge, voksne og ældre – både inden for pædagogik, omsorg og pleje.

  • Serviceerhvervene

    Uddannelserne dækker over de praktiske og håndværksmæssige funktioner, man kan have i forskellige typer af serviceerhverv.

  • Svejsning og fyringsteknik

    De opgaver, man lærer om, er alle specialiserede tekniske og praktiske arbejdsopgaver inden for jern- og metalindustrien.

  • Tekniske installationer og energi

    Arbejdsopgaver som installation, reparation og vedligeholdelse af tekniske og elektroniske anlæg er centrale i disse uddannelser.

  • Træets uddannelser

    Man arbejder med træ på de forskellige trin i produktionen af træ - fra råtræ over forarbejdning til restaurering af gamle møbler.

  • Transporterhvervene

    Uddannelserne beskæftiger sig med transport af gods og personer såvel som det praktiske og logistiske arbejde knyttet til enhver type transport.

  • Tværfaglige område

    Der findes mulighed for at sammensætte et AMU-forløb rettet mod en bestemt branche eller få foretaget en kompetencevurdering.